Amtssygehuset i Gentofte - 17. januar 1945 - Del 3.


Webmaster: Dines Bogø


Aktionen. Del 1 Aktionen. Del 2 Aktionen. Del 4 Foredrag ... dines bogø .. Gentofte Hospital - generelt Region VIII - Øvrige Artikel. Personaleblad 2007 Geocaching


Sct. Lukas Stiftelsen


Kompagnichef Hans Edvard Teglers blev orienteret om aktionen. Han var ikke glad for, at kampen var foregået inde på hospitalet, da modstandsbevægelsen havde et godt samarbejde med alle hospitaler. Man ønskede ikke at tyskerne og deres danske hjælpere fik for meget interesse for hospitaler og personale.


"Anders". Kompagnichef Hans Edvard Teglers foran Gentofte Skole, maj 1945. Her havde Holgers Danskes 1. kompagni kvarter i ca. 14 dage fra 4. maj 1945. Teglers var meget presset natten mellem 17-18. januar 1945. Han ville grundigt planlægge afhentningen på Sct. Lukas Stiftelsen, men han var samtidig under tidspres.


Sent om aftenen kontaktede Teglers forskellige af sine læge- og sygeplejerskeforbindelser for at høre deres mening om, hvad de skulle gøre ved Egon Petersen på Sct. Lukas Stiftelsen.

Man var klar over, at der ikke ville gå lang tid før tyskerne og Hipo ville gennemsøge andre hospitaler, når de erfarede, hvad der var sket på Amtssygehuset. Man var lidt usikker på, om det skulle være Falck eller Zonen, der skulle rekvireres. Tidligere kendte man mandskabet på Zone-stationen på Bernstorffsvej (kaldet station Østerbro), da stationslederen (Kisling) var medlem af Holger Danske, men man havde endnu ikke sikret sig fortrolighed hos den nye leder.


Hans Edvard Teglers fik via en læge tilkaldt en diskret ambulance fra Zone-station "Østerbro" på Bernstorffsvej.

Delingsfører Kurt Malmkjær-Larsen "Bøgh", der var kommet med til Sct. Lukas Stiftelsen foreslog, at Egon Petersen kunne flyttes til hans svigermors villa på Gersonevej 38 i Hellerup. Egons tilstand var ikke stabil. Han har fået en del morfin og var ikke ved bevidsthed. Først lidt efter kl. 4 om natten var han flyttet i sikkerhed i villaen i Hellerup.

Dines Bogø Dines Bogø
Senere på aftenen blev Egon Petersen efter ønske fra afdelingsleder Hans Edvard Teglers bragt videre til et mindre nødlazaret i fru Kirsten Trolles villa på Gersonsvej 38, Hellerup. Sønnen (foto th. fra Frihedsmuseet) Knud Torben Trolle "T.T." var også medlem af Holger Danske.

En kammerat til Egon Petersen var i Sverige i foråret 1945 som flygtning sammen med Ejler Hurtigkarls forældre. Hun fortalte forældrene, at den sårede Egon Petersen havde en liste på sig med 25 navne. Det havde været katastrofalt, hvis han var blevet taget af tyskerne!

dines bogø
Under en efterfølgende razzia på Sct. Lukas Stiftelsen fandt Den tyske Udrykningskommando liget af Ejler Hurtigkarl.



Gestapo og Hipo rykker ud


Begge hospitaler i Gentofte, Amstsygehuset og Sct. Lukas Stiftelsen, blev invaderet af større tyske politistyrker.

Uafhængig af begivenhederne på de to hospitaler havde Leif Wium "Lennart", Arvid Hemmingsen, Johannes Christian Nielsen "Varde Carl" og Erling Reck-Magnussen "Gustav" fra "Hesseløgade-gruppen" under Holger Danske aftalt at mødes om morgenen 18. januar 1945 på hjørnet af Tuborgvej og Bernstorffsvej. Meget tæt Sct. Lukas Stiftelsen.

En mindre DKW med Hipo-folk bl.a. med vagtmester Jakob L. og et af politiets "salatfade", som Hipo brugte, stoppede pludselig ud for gruppen. Ca. 12 hipofolk deltog i aktionen.

Magnussen slap væk, selv om han blev såret. De andre tre blev anholdt og ført ind i transportvognen. Kort tid efter hentede Hipo-folkene liget af Hurtigkarl på Sct. Lukas Stiftelsen. De kom bærende med ham på en båre, som de løftede ind i vognen, hvor de anholdte sad.

I vognen hev de lagnet af liget og vippede derefter Hurtigkarls lig ned på gulvet. Under kørslen morede Hipo-manden Enrico (Hakon) Rand sig med at sparke til liget og trampe på ansigtet. Under et stop i Shellhusets gård trak Hipo-folkene liget ud af transportvognen ved at slæbe det i benene. De anholdte havde nægtet, at bære liget ud af transortvognen. Blodspor viste, hvor Hipo-folkene havde trukket Hurtigkarls lig hen til et hjørne af gården. De tre anholdte blev ført videre til Politigården.

De tre modstandsfolk fra HD blev sendt videre til Vestre Fængsel og senere Frøslevlejren. Efter 10 dages ophold i lejren blev de den 16. februar 1945 sendt til Kz-lejren Dachau i Tyskland.

Hurtigkarl
Sådan opfattede man aktionerne fra tysk side og beretning blev tvangsanbragt i danske dagblade.



Personalet på hospitalerne var blevet truet. Portør Henriksen og en sygeplejeelev fra Amtssygehuset blev, som tidligere nævnt, anholdt og taget med til afhøring i København. Portøren blev løsladt, men sygeplejeeleven blev tilbageholdt i Shellhuset i 8 dage. Ejler Hurtigkarls far portner Sofus Frederik Leopold Hurtigkarl blev også afhørt.

En yngre læge blev ligeledes anholdt og sendt til Frøslev, hvor han var interneret resten af besættelsen. Tyskerne så ikke mildt på, at sygeplejersken og den unge læge havde undladt at indskrive den sårede modstandsmand Egon Petersen i protokollen.


Den tyske version af begivenhederne svarer nøje til de faktiske forhold. (Arkiv: Jørn Junker, Aarhus).


Den danske illegale version, gengivet i bladet "Frit Danmark" 26. januar 1945, indeholder meget naturligt en del unøjagtigheder.



Befrielsen maj 1945



Tyskerne bragte liget af Ejler Frederik Hurtigkarl til Ingeniørregimentets nordlige øvelsesområde i Ryvangen, hvor liget først blev fundet og opgravet 25. juni 1945. Ca. en måned før indrykkede Ejler Hurtigkarls forældre en dødsannonce.

Kisten med Ejler Hurtigkarl blev henstillet i kapellet på Amtssygehuset i Gentofte, hvor der også blev holdt en højtidelighed med jordpåkastelse den 5. juli 1945.




Kapellet (K) på Amtssygehuset lå kun få skridt fra portnerboligen (P). Ejler Hurtigkarls forældre besøgte meget ofte kapellet, medens kisten med sønnen stod der i perioden 28. juni - 29. august 1945. Inden man fandt sønnen var forældrene flere gange gået til porten til det afspærrede område i Ryvangen, hvor tyskerne siden 29. august 1943 havde begravet 202 døde.



Året efter. 17. januar 1946. Bronchemindeplade nedfældet i gulvet


Mindeplade Hurtigkarl - Dines Bogø
17. januar 1946 blev der afsløret en mindeplade for Ejler Hurtigkarl på selve gangen til operationsområdet i pavillonen. Pladen lå i gulvet ud for operationsgangen.

Mindeplade Hurtigkarl - Dines Bogø
Pladen, der oprindelig lå i gulvet, blev senere taget op i forbindelse med ombygning og pladen blev deponeret en periode. (Foto fra august 2011).

I 2011 sidder pladen på ydersiden af bygningen næsten over for opgang 30A. Flere gange har der tidligere været afholdt mindehøjtideligher ved pladen også inde i selve bygningen.

Pladsen var i en kort periode nedtaget. Ved sygehusets 50 års fødselsdag i 1977 var pladen i.flg. jubilæumsskriftet fortsat anbragt i gulvet i mellemgangen til Operationsafsnittet.

Pladen blev sandsynligvis først anbragt på ydermuren omkring 1990. Da pladen blev taget op fra gulvet, var den ved at forsvinde pga af en misforståelse. Sygehuset chefelektriker Leif Ebert, der også var redaktør af personalebladet, sikrede pladen, der blev rengjort og pudset. Efterfølgende i.flg. opl. sendt til Frihedsmuseet. Jørgen Røjel og andre fra Holger Danske sørgede for at pladen igen blev opsat.

dines bogø
Kammerater fra Holger Danske bar kisten 29. august 1945. Ved begravelsen af først Ejlers Hurtigkarls far og senere hans mor bar medlemmer af Holger Danske kisterne.

dines bogø
Ejler Hurtigkarl blev begravet i det nyanlagte gravfelt "Mindelunden" 29. august 1945. Hans grav er nr. 51 i række 3. I grav nr. 52 ligger hans kammerat fra sejlklubben og Holger Danske, Jens Carl Thomsen, der blev dræbt ikke så langt fra Amtssygehuset den 20. marts 1945 af Tysk Sikkerhedspoliti.



50 år efter



50 års dagen for aktionen på hospitalet blev markeret med kransenedlæggelse. 25 var indbudt kl. 12 til højtideligheden. Repræsentanter fra modstandsbevægelsen, familie, amtet og sygehuset.

Fra venstre ses bl.a. Jørgen, Røjel fra HD - Hakon Birkelund fra HD - Povl Falk-Jensen fra HD - Birthe Hylstrup, Formand Kbh. Amts Sygehusudvalg - Niels Hurtigkarl - sygehusdirektær Asger Hansen - Gert Jæger fra HD, Roy Hurtigkarl m.fl. (Fotoarkiv: Povl Falk-Jensen).



17. januar 1995 kl. 12.00. Medlem af Holger Danske, Axel Ljungquist "Jonas" (født 1924) mindes dagen 50 år før. Han befandt sig få meter fra Ejler Hurtigkarl, da denne blev skudt på mellemgangen, der fører ind til selve operationsstuerne. I baggrunden skimtes den nu nedlagte Gentofte Politigård, Kildegårdsvej 71. (Fotoarkiv: Povl Falk-Jensen).



1. august 2011. Dines Bogø står foran mindepladen, der er opsat meget tæt på den operationsgang, hvor aktionen foregik 17. januar 1945.


dines bogø
25. juli 2011. Bygning F. Mindepladen skimtes yderst til højre på den tidligere "Operationspavillon Afd. D". Senere benævnt T-operation. I baggrunden ses "Opgang 3, som dengang også var indgang til den lave "Operationspavillon".




Egon Johan Petersen døde kort tid efter


Dines Bogø
Frederiksberg Hospital. Egon Johan Petersen (11. januar 1915 - 21. januar 1945), som man havde forsøgt at redde, døde få dage efter kampen med Hipo. Officielt døde han på Frederiksberg Hospital samme dag, som han blev indlagt?

Om han døde pga det alvorlige skudsår i maven eller fordi han ved en fejl drak noget blomstervand er ikke klarlagt. På dødsattesten står der indlagt på Frederiksberg Hospital 21. januar 1945 og død samme dag af bughindebetændelse.

Dines Bogø
Egon Petersen, siden 1938 med bopæl i Lyngby, blev bisat fra Mariebjerg Krematorium 25. januar 1945.

Dines Bogø
Egon Petersen (dæknavn Åge Hansen) blev kremeret på Mariebjerg Krematorium 26. januar 1945 og urnen flyttet af bedemandsfirmaet W. Müller, Frederiksberg til Bispebjerg Kirkegård.

Oplysninger fra kirkebog: "Vangede sogns døde". Bemærk falsk navn, adresse og fødselsdato.

Dines Bogø Dines Bogø
Først 12 maj 1945 blev urnen nedsat i nyt gravsted nr. US 1858-1859 på Bisbjerg Kirkegaard.

Egon Petersen er opført i arkiverne under dæknavnet "Aage Hansen / Aage Madsen" og efter befrielsen er dette navn en del steder suppleret med hans rigtige navn.

At han er registreret som født i Thorshavn og boende på Frederiksberg, kan være i vildledningsmanøvre over for tyskerne. At han er også registreret som kremeret på Søndermarkens kirkegård og begravet på Mariebjerg kirkegård kan være endnu en manøvre. Man ønskede ikke, at tyskerne fandt frem til han rigtig navn, familie og bopæl.

Gravstedet er markeret med Frihedskampens symbol og fredet til år 2051. Hans forædre Alfrida og Emil Petersen ligger også i urnegravstedet.

Egon Petersen var tilknyttet Region VI, Afsnit 2, 4. kompagni. Egon Petersens familie har ikke ønsket ham omtalt i oversigten "Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45". Boopgørelsen for afdøde Egon Petersen er foretaget på Frederiksberg under dæknavnet Aage Hansen. Af særdeles gode grunde efterlod "Aage Hansen" sig intet. Lokalblad om Egon Petersen

Familien Hurtigkarl


20. januar 1945 flygtede Kathrine og Sofus Hurtigkarl til Simrishamn i Sverige via Bornholm. Det var også nødvendigt efter, at aktionen på Amtssygehuset direkte var kædet sammen med navnet Hurtigkarl i de danske radioudsendelser fra London og Stockholm.


Tv. Ejner Hurtigkarl gik på den nærliggende Gentofte Skole. 200 m fra hjemmet. Her mindes han på tavlen, der sidder på hovedtrappen. Th. Gravstedet i Mindelunden.


Fortsættelse. Del 4