Amtssygehuset i Gentofte - 17. januar 1945 - Del 2......Webmaster: Dines Bogø




Aktionen. Del 1 Aktionen. Del 3 Aktionen. Del 4 ... Dines Bogø .. Foredrag Gentofte Hospital: Generelt ... Dines Bogø .. Region VIII - Øvrige Artikel. Personaleblad 2007 Geocaching


Retræte


Dines Bogø
Operationspavillon, hvor man øverst ser selve operationsstuerne.

Dines Bogø
31. oktober 2011. Gang til operationsafsnittet. 17. januar 1946 blev der sat en mindeplade midt i gulvet i baggrunden foran døren til selve operationsgangen.

Dines Bogø
"Gunnar" Helge Bjørnsbæk Andersen (1921-65) (Privatarkiv).

Den hårdsårede Hipo-vagtmester i gangen fik et sidste hovedskud.

Falck-folkene bragte den nyoperede Egon Petersen til ambulancen og personalet fra hospitalet sørgede for at Ejler Hurtigkarl også kom med ud i ambulancen. Ambulancen kørte ud via nordporten ved Baunegårdsvej, hvor den også var kommet ind..

"Jonas" og "Gunnar" løb samme vej som ambulance tilbage til Nordporten. Undervejs gemte "Jonas" Hipo-folkenes to Suomi-maskinpistoler i et buskads. "Jonas", der ad omveje søgte tilbage til sit kvarter på Sønderengen 102 i Dyssegårdskvarteret, hentede dagen efter de to maskinpistoler.

Det var Kathrine Hurtigkarl der åbende porten for ambulancen og hun spurgte efter sin søn "Arne". Hun brugte hans dæknavn over for kammeraterne, som hun kendte. De svarede, at "Arne" var blevet såret og han også var med i den Falck-ambulance, hun lige havde åbent porten for.

Efter aftale med lederen af befrielsesaktionen Axel Ljungquist kørte Falck-folkene til det nærliggende hospital, Sct. Lukas Stiftelse på Bernstorffsvej, hvor Holger Danske vidste, at overlægen altid var parat til at hjælpe.



Dines Bogø
Efter aktionen på Amtssygehuset i Gentofte trak Holger Danske folkene Axel Ljungquist og Helge Bjørnsbak sig tilbage. De kørte i en beslaglagt Falck-ambulance. I bårerummet lå deres dræbte kammerat Ejler Hurtigkarl og den nyoprerede modstandsmand Egon Johan Petersen. (Luftfoto er fra ca. 1955).

Gentofte Amtssygehus
Bygning F med operationsafsnittet indtegnet på ældre korrigeret tegning. Mindepladen er i dag placeret tæt på det sted, hvor Ejler Hurtigkarl blev skudt inde på gangen. Ruten markeret til Nordporten.


Her så de tre Holger Danske folk Hipo-folkene og portøren svinge ind på gangen i bygning F.


Efter ildkampen kørte man med de to bårer fra gangen til venstre ud til trappeskakten ved opgang 3, der ses i baggrunden.


Udgang fra Opgangen 3. Til venstre ses Operationspavillon, bygning F, hvor kampen var foregået. Falck-ambulancen var kørt ind foran opgang 3 og de to reddere og hjælpere fra hospitalet anbragte den nyopererede og Ejler Hurtigkarl i bårerummet. (Rekonstruktion).


Nordporten ved pornerboligen, hvor Kathrine Hurtigkarl stop parat for at åbne porten, uden at vide, at hendes søn, der også lå i ambulancen, allerede var død.

Rollkommando Biegler rykker ud


Da man på Politigården erfarede, at der havde skudduel på Amtssygehuset blev den store kommando sendt afsted.

En vogn med den operative leder gestapomanden Carl Biegler og fire mand samt en gruppevogn med 15 mand blev sendt til Gentofte.

Vagtmester Jacob L. (der havde været med i vognen ved Frederiksborgvej) og Hipos chef Octavius Norreen deltog i udrykningen.

Portør Henriksen, der havde været ufrivillig vejviser, blev anholdt. Sygeplejerske Else Nielsen blev også taget med til Politigården.


Fortsætter. Del 3