FAKTA OG FILMDines BogøWebmaster: Dines Bogø
Mere om Flammen og CitronenInstruktør Ole Chr. Madsen og hans team har brugt mange år på research. De kender alle detaljer om de begivenheder, der beskrives i filmen. Filmholdet kender nøjagtig de lokaliteter, hvor Flammen og Citronen kom.
De har valgt at bygge filmen på aktuelle begivenheder, men samtidig valgt i flere tilfælde at afvige fra det virkelige forløb.
Eksempler på valgte afvigelser i filmen i forhold til de historiske faktiske forhold:
Citronen opholdt sig ikke eller kun sjældent hos Flammen i kælderen i Elisabeth og Helmer Bomhoffs villa i Hjortekær, Kgs. Lyngby.
Gadeparti ved Commercial Wine Company ligner ikke helt Niels Brocks Gade ved Politigården.
Flammen var ikke med i vognen 19. september 1944, da Citronen bliver anholdt iført politiuniform.
19. september 1944 kørte Citronen i en sort Opel Kaptajn, som vist ovenfor. Han kørte ikke den dag i den mindre lyse Opel Olympia.
Citronen blev anholdt i Nørre Allé, Kbh. N. 19. september 1944. Ikke på Ryvang Allé, Kbh. Ø.
Citronens datter er mere end to år i filmen. Hun er i virkeligheden født 30. august 1942.
Ejendommen på Jægerborgs Allé 184 var en typisk Gentofte-villa med kælder og 1.sal opført i slutningen af trediverne. Ikke en stor fremmedartet bygning.
Husejeren A.V. Strøm Teisen boede også i villaen Jægersborg Allé, hvor Citronen var på rekreation. Møbler var ikke tildækkede.
Citronen og Flammen dør ikke samme dag.
Flammen tog gift på 1. sal på Strandvejen 184, Charlottenlund og ikke i kælderen hos familien Bomhoff i Hjortekær.
Det er SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Erich Bunke, der leder aktionen på Strandvejen 184. Ikke SS-Sturmbannführer og Regierungsrat Karl-Heinz Hoffmann.
Overordnet leder af Tysk politi afd. IV (ofte benævnt Gestapo) Karl-Heinz Hoffmann gik uhyre sjældent i uniform.
Horst Gilbert havde kontor Sortedamsdosseringen 29. I filmen ser man han kommer ud fra nr. 27.
Det er Ella von Cappeln og en af hendes folk, der skyder Horst Gilbert. Se mere her.
Sygeplejersken Ellen Christensen er stadig i villaen på Jægersborg Allé, da tysk sikkerhedspoliti kommer lidt over midnat 15. oktober 1944.
Her boede Obersturmbannführer Hermann Seibold i virkeligheden på en yderst hemmelig adresse.
Phistersvej, hvor Flammen og Seibold har en skudduel, er ikke en blind sidevej ned mod Øresund.
Da Flammen sårede Seibold var det ritmester Jørgen H. Rantzau, der var med i vognen, ikke Citronen.
Birkegården i Asserbo var en ejendom med stråtag. Ikke et større sydlandsk udseende hotel.
Birkegården var ikke et hotel/restaurant, der var mere besøgte af tyskerne end andre hoteller og restauranter. Tværtimod.
Flammens forældre Marie-Louise og Vilhelm Faurschou Hviid så ikke deres søn efter 1942. Flammen opsøgte ikke sin far på hotellet.
Facaden, der skal ligne Dagmarhus eller Shellhuset, er kun delvis korrekt.
Misforståelser i historisk blad
Illustreret Videnskab, Historie skriver i heftet 5/2011 om filmen "Flammen og Citronen". Læs mere her.