Kvindelig frihedskæmper fra Amager.........Webmaster: Dines Bogø
Likvideringen af GilbertSøndag den 11. februar 1945 bragte Københavnske dagblade en artikel om "Den danske Frihedsbevægelse". Overskriften var afdæmpet, når man tænker på, at det var Den tyske Besættelsesmagt, der havde bestilt artiklen.
I artiklen navngives mange modstandsfolk og fælles for alle beskrivelser er, at det antydes eller skrives direkte, at de pågældende er kriminelle og udfører deres aktiviteter for egen vindings skyld.
Ella von Cappeln havde klinik i Torvegade 25. Her kom mange modstandsfolk til møder, da det var et velegnet kontaktpunkt. Hun delte venteværelse med to læger, så ingen bemærkede, at der var trafik til og fra lejligheden.
Ella Margarethe von Cappeln
En kvindelig frihedskæmper angives at være røver og morder samt leder af en kriminel bande. Hvem var kvinden, hvis navn i artiklen underligt nok er stavet forkert?
Hun er født 1907 i Aalborg. Fra hun er 21½ år er hun nonne i mere end 10 år i klostre i Belgien og Frankrig. Familien flyttede til Hellerup og da hun kom tilbage til Danmark i 1940, fik hun en lejlighed i forældrenes store villa.
Ca. 1928. Ella Margarethe von Cappeln født i Danmarksgade 12, Aalborg. Da hun var 21 år valgte hun at blive nonne i et kloster i Belgien. (Privatarkiv).
Kontakt til Modstandsbevægelsen
Belgien 1933. St. Joseph ordenen. Ella von Cappeln. Hun kom senere til et kloster i Frankrig. (Privatarkiv).
Via sin svoger fik Ella kontakt til folkene omkring Stjerne Radio i Istedgade 31, der var samlingspunkt for den første Holger Danske organisation. Carl Munck, indehaveren af radioforretningen, havde været ved Livgarden sammen med Ellas svoger.
Carl Munck (1907-1958) kom ofte i familiens hjem i Gentofte og her besøgte Ella tit sin lillesøster og svoger.
Ella von Cappeln havde en lejlighed i forældrenes villa på Marievej i Gentofte. Ved nytårsskiftet 1944-45 havde Gestapo truet grosserer Johan Laurits Conrad von Cappeln og hustruen Margrethe med at sprænge villaen i luften, hvis deres ældste datter fortsatte med de illegale aktiviteter. (Privatarkiv).
Holger Danskes første leder Josef Søndergaard "Tom" var bestyrer af Stjerne Radio og Ella von Cappeln var i kontakt med mange HD-folk også fra de senere HD-organisationer.
Hun blev ikke direkte en del af selve Holger Danske organisationen, men hun hjalp HD med forskellige opgaver, ofte sammen med de folk, hun var blevet leder af.
Hun kom tilbage til Danmark i 1940 efter den tyske besættelse. Noget tyder på, at hun forud havde aftalt opgaver i samarbejde med det britiske SOE: Special Operations Executive. Hemmelig britisk organisation, der opbyggede kontaktnet i besatte lande.
Christianshavn
Ella von Cappeln, der var uddannet fysioterapeut (eller massøse, som det hed dengang), delte klinkfaciliteter med to læger i Torvegade 25 på Christianshavn. Mange møder med andre modstandsfolk blev holdt i klinikken, hvor det ikke har virket underligt, at der kom og gik mange mennesker, der ikke boede i opgangen.
Hun var leder af tre mindre grupper. Hendes folk kom fra Sundby.
Man ved, at Flammen, Citronen samt bl.a. HD-lederne Jens Lillelund, O.B. Bertelsen og Chr. Kisling kom til koordineringsmøder i Torvegade.
Aktioner
I den omtalte artikel opremsede tyskerne en lang række aktioner, som hendes folk også blev sat i forbindelse med. Ella von Cappeln fremhæves specielt for en senere kendt likvidering.
April 1945. Danske flygtninge måtte normalt ikke opholde sig i de store svenske byer, men "Cap" havde fået en særlig tilladelse til at opholde sig i Göteborg, hvor foto er taget.
Den 14. oktober 1944 skød hun SS-officer, redaktør Horst Gilbert i dennes kontor på Dosseringen 29 på Nørrebro. Se mere her. En af hendes gruppeledere deltog i aktionen og i området var der en større dækningsstyrke.
Gilbert, der var klar over, at han var i risikogruppen, var forsigtig, men takket være, at Ella von Cappeln insisterede på personligt, at overrække redaktøren en stor buket roser, lykkedes det hende at få ham til at komme til entredøren. Hun skød ham to gange med den pistol hun har skjult i buketten og hendes gruppeleder ramte også Gilbert med to skud.
Alle troede, at Gilbert var dræbt og dette blev telefoneret i kode til "Citronen", der befandt sig på rekreation i en villa på Jægersborg Allé nord for København.
Hvem, der beordrede drabet på Gilbert er aldrig officielt fastslået. Tyskerne reagerede besynderligt på drabet af en af deres højtstående officer. De foretog sig intet.
Gilbert var blevet dødeligt såret. På Rigshospitalet kunne man ikke fjerne det projektil, der havde boret sig ind i hans hjerne. Kun sige, at han ville dø inden for kort tid, hvilket han gjorde den 18. november 1944 i sin lejlighed, der lå i opgangen på Dosseringen ved siden af hans telegrambureau.
En tidligere aktion nævner tyskerne ikke i artiklen. Måske vidste de ikke, at Ella von Cappeln havde deltaget ved en anden likvidering.
Holger Danske havde eftersøgt den norskfødte stikker, syersken Hedvig Delbo. Den 9. marts 1944 blev hun likvideret. Ella von Cappeln havde hjulpet to HD-kammerater med at få adgang til fru Delbos lejlighed. Ikke ved hjælp af en buket roser, men under påskud af, at hun skulle have fru Delbo til at udføre noget arbejde for sig.
i ejendommen i baggrunden havde Ella von Cappeln fælles venteværelse med lægerne Karen Sveistrup og Ladefoged Jensen. Kort tid før Flammen tog på opgaverne i Østjylland, havde han et møde med "Cap", bl.a. om en opgave med at likvidere en tysk officer.
Sverige
Som mange andre eftersøgte måtte Ella von Cappeln tage til Sverige. Hun ankom til Skanör torsdag den 11. januar 1945 sent om eftermiddagen. Hun medbragte falsk legitimationskort, ægte eksamenspapirer og en større sum danske penge.
Ella von Cappeln. Meget få vidste, at hun fra Sverige, efter aftale med den britiske efterretningstjeneste SOE (Special Operations Executive) tog til Tyskland, hvor hun udførte efterretningsopgaver. På befrielsesdagen befandt hun sig i Tyskland. (SOE-arkiv).
De svenske myndigheder spørger rutinemæssigt om årsag til, at hun flygter til Sverige. Hun fortæller, at hun ved, at tyskerne jagter hende og hun har erfaret, at hvis hun ikke stopper sine aktiviteter, som leder af tre grupper, vil hendes forældres villa i Gentofte blive sprængt og hendes forældre anholdt og deporteret.
I første omgang får hun ophold i Lund, men søger og får tilladelse til at tage til Stockholm for at arbejde der i en periode.
Flere andre Holger Danske folk var tidligt flygtet til Sverige, men en del af dem var vendt tilbage til Danmark, hvor de fortsatte deres arbejde under falske navne. Ekstra svært, da de meget ofte måtte skifte illegalt opholdssted af sikkerhedsmæssige grunde.
Efterkrigstiden
Efter befrielsen fortsatte Ella von Cappeln som fysioterapeut på klinikken på Christianshavn. Flere af hendes folk blev efter krigen anklaget for røveri og mord. Hun blev selv kortvarigt anholdt, men løsladt uden, at der blev rejst sigtelse.
Det er yderst begrænset, hvad der er skrevet om hende. Hun har ikke selv ønsket, at fortælle om sin indsats, måske fordi flere af hendes folk blev dømt for uregelmæssigheder, måske fordi hun i virkeligheden arbejdede for en hemmelig britisk organisation.
Hun havde mange bekendte, blev ikke gift, men opretholdt forbindelse til flere fra besættelsestiden.
Privat boede hun flere steder i Storkøbenhavn, men i mange år til sin død havde hun et stort hus i Det engelske Kvarter i Klampenborg. Hun udlejede en del af huset.
Hun blev lidt kendt på ruten Christianshavn - Klampenborg, som damen på scooteren, der havde en lille kasse bagpå, hvor puddelhunden var anbragt.
Hendes mange venner kaldte hende "Cap". Det samme navn hendes folk og kontakterne brugte under krigen.
I januar 1969 fik hun at vide, hun ikke havde langt igen. Hun lagde vægt på, at der ikke skulle sørges ved hendes død og aftalte, at der skulle holdes en sammenkomst i hendes ånd, hvor gæsterne hyggede sig.
Ella von Cappeln havde aftalt, at den kendte restauratør og hoteldirektør Ejler Jørgensen skulle stå for middagen efter hendes død. Hun kendte Ejler Jørgensen, som under besættelsen havde haft Hotel Nordland på Vesterbrogade. Baren på hotellet var mødested for mange modstandsfolk.
Hun døde den 11. marts 1969 om formiddagen i sit hjem i Gentofte. Efter bisættelsen blev det holdt en hyggelig sammenkomst i den ånd, hun havde ønsket.