Aktioner på Bogholder Allé 76-78, Vanløse....Webmaster: Dines Bogø


Opdateret d. 22.4.2013
Detailkort 1944-1945 Efterlysning i avis 8. feb. 2013 ... Dines Bogø ... Vanløse - generelt


I december 1944 - januar 1945 er der registreret seks begivenheder alene på Bogholder Allé 76-78 i Vanløse.

Bogholder Allé 76, Vanløse


Høgh Rasmussens maskinfabrik lå på sydsiden af "Endestation Jydeholmen" bag barakken. Tilsyneladende kørte sabotagegruppens medlemmer ikke retur med linie 1, da man frygtede, at tyskernes udrykningshold for nemt ville kunne stoppe et sporvognstog og spærre udgange. (Foto fra 1965 er taget af Torben Liebst).



1:

Et røveri mod maskinfabrikken Høgh Rasmussen, Bogholder Allé 76 primo december 1944.

2:

Holger Danske gruppe "Eigil" rekognoscerer omkring fabrikkken medio december 1944 for at finde oplysninger om vagtforhold. HD-folkene bliver opdaget og beskydes inde fra fabrikken.

3:

21. december 1944. Fabrikken forsøges sprængt. Tilsyneladende mislykket forsøget. Medens sabotørerne er ved at anbringe bomber og ledninger trænger ingeniør Eigil Høgh Rasmussen ind og forsøger at rive ledninger fra bomberne. Han bliver såret af "Krølle" og efterfølgende skudt af aktionslederen "Eigil".

4:

22. december 1944. Henning Steen Aage Hansen og to kammerater antaster Leo Jenrich kl. 16.30, da han står i kulhandler Henriksens kontor, der ligger i gården bag Bogholder Allé 78-80. Under skudduel bliver Henning Steen Aage Hansen og Leo Jenrich begge hårdt såret. Henning Hansen dør på vej til hospitalet og den 34-årige Leo Manuel Jenrich dør på hospitalet under operationen senere på natten.

5:

9. januar 1945. Fabrikken sprænges. Gerningsmand/gerningsmænd ukendt.

6:

10. januar 1945. En mand fra Holger Danske, tager på opfordring af "Eigil" til Vanløse, hvor han tager flere fotos af den ødelagte fabrik og en ueksploderet bombe.

Nedenfor gengives klip fra datidens aviser og illegale blade m.v.

Flere af oplysningerne er præget af, at ikke alle kilder er neutrale eller, at der var hensyn at tage ved beskrivelse af begivenhederne. Endelig kan nogen haft en interesse i, at videregive urigtige oplysninger!

Maskinfabrikken Høgh Rasmussen etableres i lejet bygning bag villaen på Bogholder Allé 76 i 1943. Fabrik og foranliggende villa nedrives omkring 1954. Ejer af grunden er murermester E. Roersen og tømrer L. Hansen, Ræveskovvej 5, Gentofte. Fra 1945 er ejer fru A. Roersen.



Den vestlige ende af Bogholder Allé i Vanløse.


Skråt over for på Bobakken 14, boede "Citronens" svigerforældre. De passede hans ældste datter Anne Elisabeth i et år fra sommeren 1944, medens Citronens hustru Bodil var i Sverige og "Citronen" selv "under jorden" i Danmark.



Bogholder Allé, Vanløse
Bogholder Allé. Sabotagevagterne opholdt sig i en lejlighed i nr. 78. I nr. 76 lå der en villa ud mod gaden. I gården bag villaen lå Høgh Rasmussens maskinfabrik. Ejendommen nr. 74 er opført 1952 og ejendommen nr. 72 er opført 1997.

Krak Vejviser 1944, Bogholder Allé, Vanløse Krak Vejviser 1944, Bogholder Allé, Vanløse
1944. Kraks Vejviser 1944. Bogholder Allé og Dybendalsvej, hvor direktør Helge Høgh Rasmussen boede privat. Bemærk, at det er murermester E. Roersen, der ejer de to grunde/ejendomme Bogholder Allé 76-78.



7. dec. 1944. Røveri på maskinfabrik Høgh Rasmussen.


Bogholder Allé 76, Vanløse
Øverst til venstre på luftfoto fra 1954 ses linie 1's "Vendeplads Jydeholmen". Syd for på Bogholder Allé lå en villa bag denne lå Høgh Rasmussens maskinfabrik. Den større ejendom i nr. 74 med det hvide tag er opført i 1952. Under besættelsen, lå der en villa og mindre bygningen på grunden nr. 74.

I "Daglige Beretninger" fra fredag den 8. December 1944, kan man bl.a. læse:

Vagtværnsfolkene blev holdt op. Ingeniør Høegh Rasmussen, Dybendalsvej 49, tilkaldte i Aftes Vagtværnet, fordi der var Indbrud i hans Maskinværksted, Bogholderallé [Bogholder Allé] 76 i Vanløse.

Da Vagtværnets Folk ankom, viste Hr. Høegh Rasmussen dem fra Kontoret over til Maskinværkstedet, men saasnart de tog i Døren, kom 3 revolverbevæbnede Mænd farende og tvang dem til at stille sig med Ansigtet mod Væggen. Ogsaa Chaufføren blev hentet ind og stillet op mod Væggen.

I Mellemtiden var der kommet yderligere 3 revolverbevæbnede Mænd til. De skyndte sig at lægge forskellige Effekter i en Sæk og trak sig derefter tilbage med Ordre til Vagtværnets Folk om ikke at røre sig det første Kvarter, da de ellers vilde blive skudt. Det viste sig, at alle Skabene i Kontoret var brudt op, Pengekassen tømt og nogle Cykler i Cykleskuret skrællet.


Det er ikke lykkedes at identificiere den gruppe der foretog røveriet. Afdeling "Eigil" fra Holger Danske, der senere saboterede fabrikken, kender ikke noget til omtalte røveri.



Flere rekognoscering i dagene omkring 13. dec. 1944.


Bogholder Allé 76, Vanløse Bogholder Allé 76-78, Vanløse
Kort over Vanløse 1944 og markering af bygninger i 1944-1945.

"Eigil" og flere af hans folk fra Holger Danske gruppe rekognoscerer i området ved fabrikken. Man har fået at vide fra en ansat, at fabrikken fremstillede vitale dele til Den tyske Værnemagt. Holger Danske gruppen vurderede, at fabrikken skulle stoppes.

Rekognosceringsgruppen havde fået at vide og konstateret, at der er vagtlokale måske på 2. sal i naboejendommen i nr. 78, men den oplysning skyldes sikkert en misforståelse.

På et tidspunkt opdager sabotagevagter inde på fabrikken, at der er uvedkommende i området og vagterne skyder uden at ramme modstandsfolkene, der trækker sig tilbage.



21. dec. 1944. Sabotageforsøg mod maskinfabrik.


I.flg. "Eigil", Povl Falk-Jensen, der var afdelingsleder i Holger Danske, var han leder af de 16-mand, der udførte sabotagen mod maskinefabrik Høgh Rasmussen, Bogholder Allé 76, Vanløse. Få mand var inde i selve fabrikken. De fleste var dækningsfolk, der opholdt sig rundt om fabrikken i området.

I litteraturen er det anført, at fabrikken ikke blev sprængt den dag, men det blev ved forsøget. Da de løb fra fabrikken via sidevejene mod Roskildevej, mener de, at de hørte fem drøn. De var ikke i tvivl om, at bomberne var blevet antændt.

"Eigil" fortæller, at man havde rekognosceret i området nogle dage før og man var klar over at der var sabotagevagter. Man havde forsøgt, at klarlægge vagtmønsteret, antal vagter og hvilke alarmsystemer, der fandtes.

Alt var næsten klar til sprængning af seks medbragte bomber. Lidt vanskeligt arbejde med at forbinde lunter o.l., da det kun var ældre materiale, man disponerede over. Bl.a. var ledningerne uisolerede og det krævede ekstra omhu, da de skulle anbringes.

Til denne aktion havde man lånt nogle sprængnings-fagfolk fra en anden gruppe.

Ingeniør Eigil Høgh Rasmussen (slægtning til indehaveren) blev stoppet foran fabrikken, da han ankom. Aktionen var igang, men ingeniøren fik modstandsfolkene foran fabrikken overtalt til, at følge ham ind i fabrikken. Her fik han lov til "at hente lidt kostbart håndværktøj" på 1. sal.

Eigil Høgh Rasmussen hentede dog ikke værktøj, men aktiverede alarmsirenen. Han løb derefter ned til en drejebænk, hvor han forsøgte, at fjerne ledninger til de allerede anbragte batterier, lunter og bomber.

22. december 1944
Omtale af sabotageforsøg dagen før 21. december 1944.

Han var advaret om, at hvis han foretog en forkert bevægelse inde i lokalet, ville han blive skudt. "Krølle" skød ham. Eigil Høgh Rasmussen faldt om, men rejste sig og forsøgte igen, at rive ledningerne af. Så blev han dræbt med et pandeskud af aktionslederen "Eigil".

Det forlød, at sabotagevagterne opholdt sig i en lejlighed i en ældre naboejendom på Bogholder Allé 78. Man så eller hørte intet til dem og det er meget tvivlsomt om sabotagevagter har haft ophold i etageejendommen i nr. 78.

Efter lunterne var tændt råbte man til fabriksarbejderne, der var ankommet, at de skulle advare beboerne i ejendommene om, at vinduer skulle åbnes af hensyn til lufttrykket, når bomberne sprang.

En beboer i nr. 80 fortæller, at de hørte advarselsråbene, hvorefter de sad og ventede, men der skete ikke noget. Da datteren gik i skole kl. 8 var der ikke sket noget.

Sabotageholdet spredte sig i flere retninger. Gruppen, der anbragte bomberne løb ad Hanebred i retning af Roskildevej. Målet var, at de skulle mødes ved Zoo. "Krølle" havde fået flækket en knæskal, da han sprang op for at smadre en sirene på væggen i fabrikken. Det lykkedes ham alligevel, at humpe med de andre. Et stykke fra fabrikken kunne man høre, at der var udrykninger på vej.

Aktionen er omtalt i flere bøger bl.a. aktionslederens egen bog, der udkom i 2010. Se mere her.

Der er senere skrevet, at sabotagen var mislykket. Hvorfor dette er skrevet i beretninger og opgivet af fabriksejeren og andre, undersøges fortsat! Ejer af fabrikken opgiver, at sabotagen først fandt sted i januar 1945!

Da Eigil Høgh Rasmussens mor kom til stedet, ville hun ind i fabrikken for at se sin søn.

Marinevægter Leo Jenrich boede med hustruen Viola og tre børn i stueetagen i "havehuset" i gården bag Bogholder Allé nr. 78. Det var meget tæt ved maskinfabrikken. Leo Jenrich hustru havde fortalte ham, at der var sket noget, hvorefter han gik de få meter hen til fabrikken.

Her forhindrede Jenrich, at afdødes mor fru Ida Kirstine Høgh Rasmussen gik ind i bygningen, da man ikke vidste om der var ueksploderede bomber.

Tidligere tysklandsarbejder Leo Jenrich (se senere) arbejdede i 1944 som marinevægter ved tyske anlæg i Esbjerg, Jylland. Han var hjemme på orlov bl.a. for at se den nyfødte datter.

En svigerinde og svoger til Leo Jenrich, boede i opgangen Bogholder Allé 78.

I "Daglige Beretninger" fra torsdag 21. december 1944, kan man bl.a. læse:

Mand dræbt i Bogholder Allé 76. I Morges blev Brandvæsenets Ambulance kaldt ud til Bogholder Allé 76. De tilstedeværende fortalte Ambulancefolkene, at en Mand laa dræbt inde i Ejendommen, men at de ikke skulde gaa derind, da der var udlagt Sprængstof. Da det hævdedes bestemt, at Manden var død, kørte Ambulancen tilbage. Ved 10-Tiden blev der ringet fra det tyske Politi og forlangt en Vogn til at køre den Døde bort. Samtidig opgav man, at Sprængstoffet var fjernet. Der blev saa sendt en Rustvogn ud efter den Afdøde, som kørtes til Nørre Hospital, og derfra senere til Retsmedicinsk Institut. Det er siden blevet opklaret, at den Dræbte var en ca. 20-aarig Sabotagevagt, Høgh-Rasmussen. Nogle Sabotører havde udlagt en Sprængbombe i Ejendommen, men Høgh-Rasmussen rev Lunten af og blev saa skudt. Senere kom Folk fra Sommers Vagtkorps til Stede og tog Affære.

I "Daglige Beretninger" fra fredag 22. december 1944, kan man bl.a. læse:

Episoden i Bogholder Allé 76. I Ejendommen Bogholder Allé 76, hvor en ung Sabotagevagt, Høgh-Rasmussen i Gaar blev dræbt, findes en Maskinfabrik, og det var den, Sabotageforsøget blev rettet imod. Fabrikens Indehaver er den dræbte unge Mands Fader, Ingeniør Høgh-Rasmussen. (* note 1)

Vagtposterne satte sig iøvrigt til Modværge, og det kom herunder til Ildkamp. Sabotørerne flygtede i en Bil.


(* note 1) DB: I.flg. kirkebøgerne er afdøde Eigil Høgh Rasmussen født 1914 i Valby som søn af Rasmus Henry Einar Høgh Rasmussen, født 1888. Stemmer ikke med andre oplysninger om, at faderen skulle være ingerniør Helge Høgh Rasmussen på Dybendalsvej, født 1907.

Eigil Høgh Rasmussen
Udskrift fra kirkebog, Husum Sogn, hvor dødsfaldet er indskrevet.

Maskinfabrik Høgh Rasmussen, Vanløse
22. december 1944. Tysk intern dagsbefaling omtaler aktionen 21. dec. 1944 på nøjagtig samme måde som de danske illegale blade. Det var ikke en sabotage men et sabotageforsøg. Måske samme kilde?

I en af efterlysningslisterne, der blev udfærdiget i Stockholm april 1945, står der:

"Ingeniør, cand.polyt Helge Høgh-Rasmussen (født 29/4-1907 I Kbh.) er indehaver af maskinfabrikken Bogholder Allé 76. Tlf. Damsø 3711. Privat Dybendalsvej 49, Kbh. Tlf. Damsø 3710. I.flg. oplysning i det illegale blad "Morgenbladet" nr. 35 udsendt 15. januar 1945 er fabrikken ødelagt ved sabotage få dage før.



22. dec. 1944. Skudduel i gården bag nr. 78.


Illegalt blad Morgenbladet om maskinfabrik i Vanløse
29. december 1944. Udsnit fra det illegale blad "Morgenbladet" skudduel ved maskinfabrikken i Vanløse. Det var meget almindeligt, at illegale blade kraftigt overdrev beskrivelsen af modstanderen.

Jenrich var ikke kendt som stikker og intet tyder på, at han var andet end vagtmand (marinevægter) ved tyske anlæg (Esbjerg i Jylland). Han er ikke omtalt på Efterlysningslisterne eller i litteraturen som stikker. Han står IKKE på listen med de ca. 400 navne på personer, der er blevet likvideret af modstandsbevægelsen. BOPA ville IKKE påtage sig ansvaret for nedskydningen af Leo Jenrich.

Han havde i perioder i 1942 arbejdet i Tyskland. Han havde udmeldt sig af D.N.S.A.P. Mange meldte sig ind i det nazistiske arbejderparti, når de søgte arbejde i Tyskland.

Efter oktober 1944, hvor Hipo-korpset for alvor begyndte at agere i København, blev det mere eller mindre legaliseret, at modstandsbevægelsen kunne jagte alle danske, der arbejdede for tyskerne. Marinevægtere havde sort uniform, der kunne forveksles med HIPOs uniform. Marinevægtere var bevæbnet med pistol.

Tysk dagsbefaling
I den tyske dagsbefaling står der, at tre mand opsøgte Jenrich og han i selvforsvar skød den ene. Han dør sent om natten af sine svære skudsår. Der står også at Leo Jenrich er hjemme på ferie.

I "Daglige Beretninger" fra lørdag den 23. december 1944, kan man bl.a. læse:

Efterspil fra mislykket Sabotageforsøg. Den i Morgenbladene i Dag omtalte Leo Jerrick, som Fredag Eftermiddag blev saaret ved Skud i Bogholder Allé, var Marinevægter og tilknyttet Vagten i Høgh-Rasmussens Maskinfabrik, Bogholder Allé 76, hvor et Sabotageforsøg forleden mislykkedes, og hvor en Søn af Indehaveren blev skudt, da han skar Lunterne til Bomberne over.



Bogholder Allé 76, Vanløse
Redaktør Tim Panduro skriver i Lokalavisen Hillerød om skudduellen den 22. december 1944.

Bogholder Allé 76, Vanløse

Bogholder Allé 76, Vanløse
Retsmedicinsk Institut og Hillerød kirbøger, med forskel i fødselsdato.

Vagtmand Leo Jenrich Sabotagevagt Leo Jenrich Vagtmand Leo Jenrich Vagtmand Leo Jenrich
Vagtmand Leo Jenrich (født 27. september 1910 i København, død 22. december 1944 af skudsår på Nyelandsvejens Lazaret, på Frederiksberg). Bisættelse på Vestre Kirkegård, tysk afdeling, 28. december 1944 kl. 11.00.

Leo Manuel Jenrich, der boede med hustru og tre børn, Bogholder Allé 80 i Havehuset var dagen efter sabotagen på besøg hos kulhandler Henriksen få meter fra hjemmet.

Han talte med Henriksen om sin tjenestepistol, da to mænd kom ind på kontoret. Dene ene via lageret og den fra kontorindgangen. Der bliver råbt: "Nu er det din tur Jenrich". Under skudduel bliver Henning Hansen ramt af Leo Jenrich, der selv bliver dødelig såret af den anden mand.

Som ovenfor nævnt blev Henning Steen-Aage Hansen dødelig såret, sandsynligvis dræbt på stedet. Skudduel foregik inde på kontoret i Henriksens kulforretning, der lå i gården bag Bogholder Allé 78-80.

Jenrich selv blev ramt med i maveregionen (måske med dum-dum kugler). Han er bevisthed og når at tale med sin hustru. Han dør samme aften på Det tyske Kriegslazarett på Nyelandsvej. Omtalen af ham i datidens beretninger som stikker, har tilsyneladende intet på sig.

Vagtmand Leo Jenrich Vagtmand Leo Jenrich
Skudduellen foregik i kulhandler Henriksens forretning i gården bag Bogholder Allé 78-80. Kulforretningen lå lidt inde bag de nuværende garager. Familien Jenrich boede i gården i "Havehuset", der lå tættere på etageejendommene, hvor garager ligger i dag. Se detailtegning her.



9. jan. 1945. Fabrikken sprænges.


Illegalt blad Morgenbladet om maskinfabrik i Vanløse
15. januar 1945. Udsnit fra det illegale blad "Morgenbladet" om maskinfabrikken i Vanløse. Der tales om "3" aktioner: Måske er der tale om (1) røveriet primo dec. 1944, (2) sabotageforsøg 21. dec. 1944 og så (3) selve sprængningen 9. januar 1945?

I.flg. anmeldelse til et forsikringsselskab er sabotagen sket mod fabrikken, fordi der blev fremstillet bundventiler til tyske hurtigbåde. "Eigil" har oplyst, at sabotagen var foretaget med 7½ kg trotyl. Skaden er i 1945 af indehaveren opgjort til ca. 75.000 kr. (ca. 1½ mill. nutidskroner).

Hvem der sprænger fabrikken er uafklaret?



10. jan. 1945. Fabrikken fotograferes.



"Eigil" fortæller, at dagen efter var en mand fra sabotagegruppen sendt forbi for, at tage fotos af den sprængte fabrik. I baggrunden ses en villa og en ejendom på Jydeholmen ved linie 1's vendesløjfe. (Arkiv: "Eigil", Povl Falk-Jensen).


Gårdsiden af Bogholder Allé 78 med ødelagte vinduer og nyere foto. (10. januar 1945 og 10. januar 2013).

Villaen, der ses til højre for indgangen til fabriksområdet, er opført 1894 og nedrevet omkring 1955.