Fugleflugtlinien: Tyskland - Danmark. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø
| Lolland: Generelt Besættelsen: Generelt Detaljer: Tidsskrift | ........ Dines Bogø ........ | Artikel: 2007 Toreby Lokalhistoriske Arkiv | ........ Dines Bogø ........ |
|
Planlægning af forbindelsen
14. maj 1963 indviede Kong Frederik den 9. jernbaneforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden.Men allerede 100 år før var der planer om en jernbane. og vejforbindelse mellem København og Hamborg via Rødby.
Planerne blev drøftet igen i tyverne, men først i 1940 blev planerne realiseret.
Start i 1941
Søndag eftermiddag den 14. september 1941 var der i silende regn to ceremonier på Lolland, hvor man foretog fire symbolske spadestik. Først sydvest for Flintinge ved den kommende jernbane og så vest for Holeby ved den kommende motorvej.
Det første spadestik i Danmark blev taget på Lolland søndag den 14. september 1941 til den kombinerede vej- og jernbaneforbindelse.
Sydvest for Flintinge. Lørdag den 13. september 1941. Man mangler kun nogle tipvogne, som man symbolsk kan fylde med jord fra de fire spadestik, der skal foretages. Tipvognsporet lå på det sted, hvor selv banelinien skulle anlægges.
Formiddag. Tyskland. Første ceremoni
Om formiddagen havde der været en ceremoni ved Großenbrode på Fehmarn, hvor gravemaskiner i overværelse af de mange gæster symbolsk havde flyttet flere skovlfulde jord. Symbolsk fik Generaldirektør P. Knutzen af Dorphmüller og Todt en forsølvet æresspade med inskription (*).(*) Herrn Generaldirektor Dr. P. Knutzen zur Erinnerung an den ersten Spadenstich der neuen Strassen und Eisenbahnverbindung Deutschland-Dänemark 14. Sept.1941. Todt - Dorphmüller.
Toreby Sogns Arkiv oplyser i medlemsbladdet aug. 2011, at Knutzen's søn Ole Knutzen i 2011 forærede denne spade (se foto her) til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Ceremonien ved Femernbælt. 14. september 1941.
Gæsterne fra København var fløjet til flyvepladsen ved Grossenbrode med to DDL-maskiner. Det tyske Riges Befuldmægtigede Cecil von Renthe-Fink var sammen med trafikmister Gunnar Larsen og Generaldirektør P. Knutzen.
I Tyskland var Julius Dorphmüller (Generaldirektør for Deutsche Reichbahn og Rigstransportminister), Fritz Todt (Generalinspektor für das deutsche Strassenwesen og Reichsminister für Bewaffnung und Munition) Borgmester Krogmann (Hamburg) stødt til.
Fra Berlin var Ambassadør Mohr, Generalkonsul Yde samt flere embedsmænd fra Den danske Ambassade ankommet. Man indtog et par glas i terminalen på flyvepladsen inden man kørte nordpå.
Fra ceremonien på den tyske side om formiddagen. Rigsminister, Generalinspektør Fritz Todt ankom med fly.
Ved selv højtideligheden, der foregik ved det sted, hvor Fehmarnsundbrücke skal bygges, var der opstillet geled af HitlerJugend med blanke signaltrompeter. Musikkorps spillede nationalmelodierne og på flagallén så man danske og tyske flag.
Næste ceromoni. Mark ved Flintinge Station
Efter frokosten var hele selskabet derefter fløjet til Avnø nord for Vordingborg. Dansk militær flyveplads, der i 1940 var blevet beslaglagt af Luftwaffe. De to danske DDL-fly og tre tyske fly bragte selskabet til Danmark.Fra flyvestation Avnø kørte man i 14 automobiler til et punkt på Lolland, der i datidens aviser blev betegnet som "Flintinge Station". De øvrige gæster, der ikke havde været med i Tyskland, kom med tog fra København. På Nykøbing F. station skiftede man til personbiler og turistbusser.
I dagbladene nævnes, at der bl.a. fra tysk side bl.a. deltager: Rigstrafikminister Dorpmüller, Rigsminister Dr. Todt, Gesandt von Rente-Fink, Generalkonsul von Krüger, Rigsminister Ernst Schäfer, Gesandt von Grundherr og Gauleiter Lohse.
Flintinge Station lå på lokalbanen på Østlolland mellem Nykøbing F. og Nysted.
De prominente gæster blev dog ikke kørt til stationen, men til en position ca. 2 km sydvest for stationen. På det sted, hvor den kommende jernbanelinien skulle krydse landevejen "Ved Teglskoven". Dengang talte man om, at det var et stykke jord, der tilhørte gårdejer Marqvardsen på Skovstræde.
Inden den officielle åbning underholdt Maribo Stiftsorkester med forskellige nationale melodier. Det regnede kraftigt og skønsmæssigt var der kun mødt ca. 100 tilskuere op.
På Marqvardsens mark var der opstillet flagstænger, tribune og en talerstol.
Den knækkende spade
Begivenheden den 14. september 1941 blev landskendt, da trafikminister Gunnar Larsen stak spaden dybt ned i den lerede våde jord, trådte til og derefter med et rask greb ville "tage det første spadestik".Som bekendt knækkende spaden og på et af de mange fotos fra dagen, ser man DSB's generaldirektør Peter Knutzen more sig bag trafikministeren.
Trafikministeren stikker spaden dybt og trykker ekstra med foden. Dårlig idé. Jorden er tung og våd og årene ligger forkert i spadeskaftet. Gunnar Larsen forsøger at redde situationen ved trække resten af spaden op.
Gunnar Larsen forsøgte at grave videre med resterne af spaden, men fik hurtig overrakt en frisk spade, hvor træårene "ikke lå forkert". Spaden er i dag udstillet på DSB-museet i Odense og fagfolk siger, at spadeskaftet var svagt, da årene lå forkert.
Åbenbart hjalp det ikke, at DSBs generaldirektør fra talerstolen i store vendinger inden spadestikket havde rost projektet og de tyske ministre. Den regnfulde dag var der noget symbolsk i den knækkede spade. Præcis da spaden knækkede, gled alle flag til top.
Generaldirektør P. Knutzen havde set, hvad der skete med Gunnar Larsens spade. Så Knutzen stak ikke sin spade så dybt. Det blev også til et mere symbolsk spadestik.
Ved hver flagstang i flagalleén stod en jernbanefunktionær. Generaldirektør P. Knutzen, baneingeniør K. Guldstad og arbejdsmand Chr. Henriksen tog også et spadestik og efter sidste spadestik blev nationalhymnerne spillet.
Fire Nationalmelodier blev spillet
Det var ikke kun to hymner, der blev afspillet. Der skulle være orden i tingene. Fra tysk side ønskede man to nationalmelodier (den tyske og den nazistiske) og derfor startede den del af ceremonien med at Stiftsorkesteret spillede: "Kong Christian" og "Der er et yndigt Land". Efterfulgt af "Deutschland über alles" og "Die Fahne hoch".
Mange arbejdere var indkaldt/indbudt til at overvære højtideligheden (Foto: Lokalhistorisk Forening & Arkiv, Toreby Sogn).
Baneanlægget var et ”beskæftigelsesarbejde”, hvor arbejdsløse blev tvunget til at arbejde – uanset fagforeningstilknytning. Mange havde derfor ikke noget arbejdstøj, som var egnet til gravearbejde m.v. – Man kom i, hvad man havde. (Citat fra: Lokalhistorisk Forening & Arkiv, Toreby Sogn, medlemsblad nr. 47. Feb. 2017).
Området, hvor ceremonien blev afholdt markeret på foto fra 1954. I dag er der en bro over jernbanelinien. (Det Kgl. Bibliotek).
Sidste ceremoni inden festmiddagen
Kl. 17.00 tog man næste symbolske serie spadestik. Det foregik ved Maribo Landevej (tæt ved nuværende Hotel E4). Nordnorvest for Gl.Holeby. Lige øst for landevejen var der anlagt en kort betonstrækning, der engang skulle blive en del af motorvejen.Selskabet i 8 rutebiler og 31 personvogne blev kørt en større omvej til gårdejer A. Bjergs mark i Sæddinge. Man rundede Maribo. Årsagen var at Stiftsorkesteret skulle være på plads på tribunen, når selskabet ankom. Hornorkesteret var blevet transporteret direkte ad Nysted-Rødby landevejen.
Gunnar Larsen, Civilingeniør Erik Kayser og Afdelingsingeniør Arne Hjerk samt jord- og betonarbejder Poul Brandenborg tog hver et spadestik. Igen blev det fire nationalmelodier afspillet af Maribo Stiftsorkester. Som tidligere begyndte de mange arbejdere symbolsk at fylde jord i de opstillede tipvogne.
Sluttelig kørte selskabet i rutebilerne til Hotel Baltic i Nyk. F, hvor der ventede en større middag, hvori der deltog 250 gæster. Der blev udvekslet mange taler, hvor der blev talt om fremtid, nyordning i Europa, samarbejde m.v.
Området ved Holeby hvor sidste ceremoni skulle foregik kl. 17.00 om søndagen. Tidsplanen holdt ikke bl.a. på grund af regnvejr hele dagen. (Det Kgl. Bibliotek).
Dannebrogsordenen
Den tyske generaldirektør for Rigsbanerne Julius Heinrich Dorpmüller (Storkors af Dannebrogsordenen 10. feb. 1938) deltog i festlighederne på begge sider af Femernbælt. Det samme gjorde Rigsminister Fritz Todt, der var ansvarlig for det tyske vejnet.
Todt havde ikke modtaget Dannebrogsordenen med bryststjerne i diamanter, så det blev der rådet bod på om lørdagen på Amalienborg.
"Alles in Ordnung". Dr. Todt fik sin orden om søndagen før festlighederne på den danske side.
Udbygning
Krigsforhold bevirkede, at fortsættelse af bane og vejanlæg stoppede i Tyskland. I Danmark fortsatte man med anlægget til 1946. Man nåede at lave jordarbejde på 10 km af vejstrækningen og omkring 15 km banelinie blev anlagt.Arbejdet blev først genoptaget i halvtredserne.
I dag er det svært at finde de steder på Lolland, hvor ceremonierne foregik. Men på et tidspunkt forventer man, stederne vil blive markeret. Flere, der deltog som tilskuere, har udpeget de nøjagtige positioner, hvor talerstol, tribune, telt m.v. var opstillet.
DSB Museum, Odense
2011. På DSB-Museet i Odense kan man se den meget omtalte spade og konstatere, at årene i træstrukturen ligger forkert. (Fotos: Dines Bogø)