Gestapo / Grenzpolizei i Dragør
En myte om "Skattelister" aflives
Under og efter besættelsen fremgik det af illegale og legale blade, at Dragør Kommunes administration var årsag til at mange fiskere blev anholdt af Gestapo.
Dragør Kommune afviste beskyldningerne, men hvad er fakta?
Ingen er i tvivl om, at enkelte fiskere tjente mange penge ved at sejle jødiske medborgere i sikkerhed i Sverige i oktober 1943.
Mange sejlede gratis. Mange fik betalt brændstof. Mange fik penge for den risiko de forventede, at de udsatte sig for ved at sejle.
Man troede i oktober 1943, at tyskerne ville anholde fiskerne og deres familie og beslaglægge deres kutter.
Mange medhjælpere følte også, at deres liv kunne være i fare, når de hjalp med kontakter og transport til havnene.
Ingen kunne på det tidspunkt i 1943 vide, at risikoen for sanktion fra tyskernes side var minimal.
Tiderne skifter
På selvangivelserne havde fiskerne selv angivet, at deres fortjeneste for skatteåret april 43 ? marts 44 havde været noget højere end året før.
De oplysninger hentede Gestapo også på Dragør Rådhus, men de havde oplysningerne i forvejen fra en lokal dame, der var rengøringsassistent i de beslaglagte villaer på Annasvej.
Hun havde lavet en liste med 11 navne på fiskere, der havde sejlet meget i oktoberdagene 1943.
Ny chef for Gestapo i Dragør
I perioden december 1943 til 5. maj 1945 var der tre chefer i Villa Pax i Dragør.
I sommeren 1944 tiltrådte kriminalsekretær, SS Untersturmführer Josef Quaisser (født 1912) som ny chef for Gestapo i Dragør. Han havde tidligere været i Gestapos afdeling i Rungsted. Han medbragte flere af sine egne folk til Dragør.
Han ville vise, at nu skulle der ske noget. Listen med de 11 navne blev studeret og rengøringsassistenten kunne supplere med flere navne.
Fiskernes formand var blevet advaret af "Larsen", en de danske Gestapomedarbejdere, men havde afvist advarslen, da der jo ikke var sket noget med fiskerne siden oktober 1943.
Formanden var ikke opmærksom på, at der var kommet en ny hårdtslående, effektiv Gestapochef på Annasvej.
Aktionen i juli 1944
Den 27. juli 1944 slog Gestapo til. En større styrke tyske og danske Gestapofolk kørte rundt i Dragør, hvor mange fiskere, medhjælpere og andre blev anholdt. Rengøringsassistenten hjalp, som stedkendt, med at udpege de rigtige huse.
To lokale håndværksmestre havde i 1944 indrettet tre celler i kælderen under den nye tilbygning til Villa Pax, Annasvej 4. De to lokale var efter befrielsen udsat for et ubehageligt overgreb, som politiet forgæves forsøgte at forhindre.
De anholdte blev i første omgang bragt til Annasvej og der fra videre til København. Flere endte i Frøslev og andre blev bragt videre til Kz-lejre i Tyskland.
De illegale aviser skrev om aktionen og henviste til, at Gestapo havde fået oplysningerne på Dragør Rådhus.
Interne skattepapirer
Det er rigtigt, at man på rådhuset havde forhøjet fiskerne indtægter betydeligt, men det var først sket i det efterfølgende skatteår efter den store aktion.
Ved afhøringer af danske Gestapomedarbejdere efter besættelsen påstod flere af de afhørte, at de vidste, at f.eks. en fiskers indtægt var blevet forhøjet med 60.000 kr. (1,3 million nutids kr.).
Borgmesteren afviste den påstand i pressemeddelelser. I listerne fra 1944-45 kan man se, at det "kun" drejede sig om ca. 900.000 nutids kr.
Men de oplysninger, anført med røde tal, var indført i protokollerne efter den store aktion.
En forsker har undersøgt, hvad man gjorde i andre kommuner. I de fleste kommuner gjorde man ikke noget. I enkelte kommuner indkaldte man fiskerne til en fortrolig samtale og aftalte så i mindelighed, hvad skatteangivelsen skulle være.
Det var kun fiskerne i Snekkersten og Dragør, der mærkede Skattevæsenets særlige interesse for deres ekstraindkomster.
Enkelte skattesager i Dragør blev ikke afgjort hurtigt. Mange blev først endelig afsluttet i halvtredserne.
Tavshed
Bl.a. på grund af enkelte fiskere, der havde taget dobbeltbetaling og andet, valgte fiskerne og deres hjælpere i Dragør i 50 år at tie om transporterne. Mange i Danmark og udlandet troede at "alle" de forfulgte kom over fra Gilleleje.
Der var et par andre lokale forhold, der medvirkede til tavsheden. De detaljer må vente en del år endnu.
Først i 1995, da bogen "Dragør og St. Magleby besat og befriet" udkom, blev det klart, at mellem 500-700 jødiske medborgere kom over via Dragør til Sverige. Langt de fleste på en regulær og humanitær måde.
De omtalte forhold blev fortalt i et foredrag på Wiedergården den 1. september 2020.
Flere andre forhold omkring besættelsen og befrielsesdagene blev også berørt i foredraget.
Det var Aktivitetshuset Arrangementsgruppe sammen med lokale sponsorer, der havde indbudt til det historiske foredrag: "Det, der ikke blev fortalt".
