PARKOVSVEJ, GENTOFTE... Bogø ...Webmaster: Dines Bogø

Gentofte - generelt ............... Dines Bogø ... Gentofte - Holger Danske


Parkovsvej 33


Dines Bogø Dines Bogø
Fotos af Parkovsvej 33 er taget i midten af trediverne. Yderst på fotos ses sidebygningen til "Tagesminde".

I villa "TUNSIN" på Parkovsvej 33 boede ingeniør Chr. Islef og familie fra 1937-1957. I 1944 lånte Polsk-Engelsk efterretningstjenste villaen, hvorfra man illegalt sendte telegrammer til England. Lederen af den danske afdeling var styrmand Lucjan Maslocha, der blev dræbt af Gestapo i Gentofte den 3. januar 1945. Telegrafisten var bl.a. marineofficeren Svend Bjørneboe.

Bjørneboes tante var jordemorder Fanny Fiehn, der havde den nærliggende klinik "Tagesminde". Som barn havde Svend Bjørneboe leget i området og han kendte derfor alle smutveje.

I september-oktober 1944 lånte modstandsorganisationen Holger Danske villaen "P33" til indkvartering af flere grupper, der var sat i alarmberedskab. Andre villaer nord for København der blev benyttet af Holger Danske i samme periode var bl.a. Tårbæk Strandvej "TS40", Teglgårdsvej "T60", Ibstrupvej "I10" og Søbakken "S17".

Fra villaens kælder havde Holger Danskefolk gravet en tunnel til den bagved liggende Bernstorff Park.

I perioden 1936-1938 var ingeniør Christian Islef med til at anlægge Kystsvejen ud for Skovshoved. Chr. Islef var i 1944-1945 gruppeleder i modstandsbevægelsens Region 6, Afsnit 2, Kompagni 1, der havde kvarter på Maglegårdsskolen i Hellerup.

Parkovsvej 33 - Dines Bogø Dines Bogø
Tv: 1954. Placering af villa syd for Bernstorffsparken. Th: 1959: Parkovsvej 33.



Parkovsvej 37-39

Lokalarkiv om Fanny Fiehn ............... Dines Bogø ... Slægt: Fanny Fiehn
Dines Bogø Dines Bogø
Parkovsvej 37-39. (Foto fra trediverne).

Dines Bogø
Jordemoder frk. Fanny Fiehn (1882-1957).

I det tidligere gartneri "Tagesminde" Parkovsvej 39 havde jordemoder frk. Fanny Fiehn i 1922 indrettet sin nye fødeklinik. Før Parkovsvej havde hun praktiseret i Trunnevangen og på Søgårdsvej.

Uddannelsen som jordemoder havde hun bl.a. fået på Righospitalet. I 1957 lukkede fødeklinikken og nogle senere år senere blev ejendommen nedrevet.

Dines Bogø
Parkovsvej 37-39. På grunden ligger der i dag to parcelhuse. (Foto fra 2. april 2009).