Amtssygehuset i Gentofte - 17. januar 1945 - Del 4.


Webmaster: Dines Bogø


Aktionen. Del 1 Aktionen. Del 2 Aktionen. Del 3 Foredrag ... dines bogø .. Gentofte Hospital - generelt Region VIII - Øvrige Artikel. Personaleblad 2007 Geocaching


Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse.

Skrevet 18. januar 1945.


Torsdag den 18. Januar 1945. Ildkamp paa Amtssygehusets Grund.

Gentofte Amtssygehus har fra i Aftes til i Morges Kl. 6 været besat af Sommerfolk, og paa Sygehusets Grund er der i Nattens Løb foregaaet Ildkamp mellem Folk tilhørende den illegale Bevægelse og Medlemmer af Sommerkorpset. Der menes at være dræbt 2 Sommerfolk og 1 Mand paa den modsatte Side. Nogen officiel Bekræftelse paa Antallet af dræbte foreligger dog ikke endnu, men Opgivelsen stammer fra ret sikker Kilde. Kampen skal bl. a. have fundet Sted i Tunnelen, som fører til Operationsstuen.

Enkelthederne i den Udvikling, som førte til Episoden, opgives fra flere samstemmende Kilder at være følgende: En Bil med Lægeskilt kom i Aftes kørende med stærk Fart ud ad Søborg Hovedgade. Da den naaede frem til Hjørnet af Vangedevej, blev den beskudt kraftigt af Hipo- eller Gestapomænd. Vognen blev ramt af flere Kugler, og 3 af dens Ringe punkterede. Passagererne, som menes at have været 3-4 Mænd, flygtede og forsvandt i Mørket. En af de flygtende var saaret.

Forfølgerne rekvirerede nu Falck til at slæbe Vognen ind paa Politigaarden. Netop som man var klar til at køre bort med den havarerede Bil, kom en meget altereret Kvinde løbende og fortalte, at en saaret Mand var bragt ind i en nærliggende Ejendom, hvorfra Ambulancen netop havde kørt ham til Amtssygehuset.

Denne Oplysning foranledigede, at Hipo- og Gestapofolkene slog Alarm til Razzia paa Amtssygehuset. Siden indtraf en anden Begivenhed i samme Forbindelse.

Der rekvireredes en Ambulance til Baunegaardsplads i Nærheden af Amtssygehuset. Da Ambulancen kom frem, blev Mandskabet holdt op og ført over i en Taxa, medens de bevæbnede Mænd kørte videre med Ambulancen. Denne forcerede Amtssygehuset, hvor en saaret Mand blev taget med, formodentlig den saarede fra Bilen, som herved bragtes i Sikkerhed.

Da Gentofte Vagtværn ved 2-Tiden om Natten paa Foranledning af en Moder, hvis Søn gør LB-Tjeneste paa Sygehuset, og som var blevet ængstelig, fordi Sønnen ikke kom hjem, ringede til Sygehuset, blev der ikke svaret. Vagtværnet sendte saa en Vogn derop for at undersøge, hvad der eventuelt kunde være i Vejen.

Ved hovedporten blev Vagtværnet standset af 4 Sommerfolk med Maskinpistoler og straks tvunget til at køre tilbage. Om Begivenhederne inde paa Hospitalets Grund vides endnu til Formiddag ikke stort mere end det i Indledningen nævnte. Hospitalsdirektøren er syg, og Forvalteren er gaaet til Ro efter Nattens dramatiske Begivenheder. Besættelsen blev som nævnt først hævet ved 6-Tiden i Morges.

Torsdag den 18. Januar 1945. Razzia paa Sct. Lucas-Stiftelsen.

Natten til i Gaar var der Razzia paa Sct. Lucas-Stiftelsen paa Bernstorffsvej. Formentlig stod denne Razzia i Forbindelse med den samtidige Episode paa Gentofte Amtssygehus.

Ved 3-Tiden hørtes Skydning ude paa Bernstorffsvej, og kort efter trængte nogle Sommerfolk og tyske Soldater i grønne Uniformer ind i Hospitalet og forlangte udleveret en Mand, som tidligere paa Natten skulde være indlagt med Skudsaar. Det blev meddelt, at der ganske rigtigt var indlagt en Mand, men han var senere død af sine Saar.

De fremmede forlangte da Liget udleveret, og dette skete. Samtidig tog de den visiterende Læge med, og han er saa vidt vides ikke siden frigivet. Sommerfolkene og Soldaterne blev staaende et Stykke Tid nede i Porten, fordi de - efter hvad de selv sagde - frygtede et Angreb, men da alt syntes at være roligt i Nabolaget, forsvandt de.

Det er sandsynligt, at den afdøde var identisk med Manden, som befriedes fra Amtssygehuset tidligere paa Natten. Den Omstændighed, at Ambulancen, som benyttedes, senere fandtes uden for Sct. Lucas-Stiftelsen, kunde i hvert Fald tyde herpaa. Torsdag Formiddag var der atter Razzia paa Sct. Lucas-Stiftelsen, hvor denne Gang et halvt Hundrede Gestapo- og Sommerfolk spærrede Tilgangene til Hospitalet og foretog en meget grundig Eftersøgning.



Usikkerhed om oplysningerne?


Der er skrevet mange beretninger om aktionen på Amtssygehuset 17. januar 1945.

Note. Frederiksborgvej.
Usikkerhed om, hvor vognen kørte ind i et træ. Hjørnet af Gladsaxevej eller ved Vangedevej? Blev chaufføren dræbt eller undslap eller fire mange fra vognen?

Note. Ambulancen.
Flere beretninger nævner, at den sårede først blev bragt til Bispebjerg Hospital på Nørrebro, men at man måtte flytte hurtigt til Gentofte, da Hipo var "i hælene". Andre beretninger nævner, at ambulancen kører direkte til Gentofte.

Vognen med modstandsfolkene forulykker på Frederiksborgvej ved Gladsaxevej (et lille stykke inde i Gentofte Kommune) og den sårede søger hjælp i en nærliggende ejendom. Derfor er det naturligt, at det er en ambulance fra Falck, der henter den sårede og ikke en ambulance fra Københavns Brandvæsen.

Antal modstandsfolk, der deltog i befrielsesaktionen.
Af flere beretninger får man opfattelsen af, at der var mindt 4 mand i aktionen, men andre kilder nævner direkte navnene på de 3 (Ljungquist, Bjørnsbak og Hurtigkarl) der deltog.

Note. Den sårede Hipo-mand.
Et sted står der, at han blev ramt af 16 skud i det ene ben. Andre steder, at han blev såret i begge ben af i alt 18 skud.

I lægejournalen kan man se, at han blev ramt i begge ben, bækken, ribben, lænden, en lunge og den ene arm.

Amtssygehuset - såret Hipo mand fundet i Haslev
Avisartikel i dagbladet Politiken 13. maj 1945 om den omtalte Hipo-mand.

Note. Ejler Hurtigkarl.
Det er nævnt, at han døde i ambulancen på vej til Sct. Lukas Stiftelsen. Denne opfattelse opstod måske fordi man i første omgang fortalte Ejler Hurtigkarls mor, at han kun var såret. Andre steder, at han døde på operationsgangen af skud gennem hovedet. Fakta er i.flg. øjenvidne, at han døde på operationsgangen af skud i brystet.

Note. Sofus Hurtigkarl.
Det er omtalt, at Ejlers far blev anholdt af Gestapo, hvilket vil være meget naturligt, når de opdagede, at Ejler Hurtigkarl havde deltaget i aktionen.

Andre beretninger nævner ikke, at Sofus Hurtigkarl blev anholdt. Da tyskerne finder liget af Ejler på Sct. Lukas Stiftelsen om aftenen 17. januar 1945, må man være klar over forbindelsen.

At navnet Hurtigkarl nævnes i engelsk og svensk radio i forbindelse med aktionen har så mindre betydning, da det ikke er en ny oplysning for tyskerne.


Note. Den sårede modstandsmand.
Det er nævnt, at han døde flere uger efter 17. januar 1945, men andre steder er det nævnt, at han døde allerede 21. januar 1945.

I.flg. off.arkiver blev han indlagt på Frederiksberg Hospital 21. januar 1945, hvor han i.flg. det opgive skulle være død af bughindebetændelse samme dag. Efterfølgende bisat og kremeret 25. januar 1945 på Mariebjerg, Gentofte.

Men han er opført som født i Thorshavn, men i virkeligheden er han født i København.

Han er registret under navnet "Aage Hansen" boede Frederiksberg, men han havde siden 1938 haft bopæl i Lyngby tæt ved Lyngby Kirke.

Egon Petersens boopgørelse foregik ved Frederiksberg Skifteret under navnet Aage Hansen. Forståelig nok var der ingen værdier, da der var tale om en ikke eksisterende person.