iShellhuset - Den Franske Skole m.v.Dines BogøWebmaster: Dines Bogø



Besættelsen - generelt Artikel: Den korte Avis ..... Dines Bogø ..... Foredrag Frederiksberg - generelt



Området ved Den Franske Skole. 21. marts 1945. Kortet angiver det nedstyrtede fly, bomber og beskadigede bygninger.

I forbindelse med angrebet på Shellhuset (Gestapos hovedkvarter i København) blev Institut Jeanne d'Arc "Den Franske Skole på Frederiksberg Allé 74" ved tragisk fejltagelse ramt af flere bomber.

Royal Air Force angreb med tre bølger fly ved 11. tiden onsdag den 21. marts 1945. Aktionen er beskrevet i mange artikler og bøger.


Der er taget hundrede af fotos og der findes en del film bl.a. optagelser fra to af flyene. Her passerer et fotofly hen over English House, Nørre Voldgade 19. I baggrunden Statens Museum for Kunst


Ud over skolen på Frederiksberg Allé blev det nærliggende kvarteret meget stærkt beskadiget. Der faldt flere andre bomber på Vesterbro og Frederiksberg. Foto fra Maglekildevej.


Ca. 1930 og 2005. Området med Institut Jeanne d'Arc "Den Franske Skole på Frederiksberg Allé 74".

På stedet hvor Jeanne d'Arc-Instituttet (den franske skole) lå, afsløres 21. marts 1953 et mindesmærke for 128 personer, der omkom ved katastrofen i forbindelse med luftangrebet på ShelIhuset i 1945.


Tv. Foto taget af RAF-fly, hvor man til højre ser Shellhuset og naboen Ingeniørforeningens hus (genindviet 21. januar 1948), der også var beslaglagt af Gestapo. Th. Shellhuset set fra syd.

Ud over Shellhuset, der udbrændte, blev naboejendommen (Ingeniørforeningens hus) beskadiget og der skete mindre skader på andre nærliggende ejendomme, bl.a. Teknologisk Institut.

Anmodning om bombning af Shellhuset kom fra SOE's repræsentant i Danmark, Ole Lippmann. Han sendte besked med koden "Carthage" til London via telegrafisten Ole Fischer Holst. (Kilde: Derek Carter).


Tirsdag den 22. maj 1945 blev de mange børn og voksne mindet ved en højtidlighed ud for skolen på Frederiksberg. Bl.a. deltog repræsentanter fra Royal Air Force.



På Shellhuset (genindviet 30. juni 1950) og flere steder på Frederiksberg er der opsat mindetavler.


På Ny Hollænderskole, Hollændervej 3, Frederiksberg er der 31. oktober 2011 opsat en mindeplade på det sted, hvor daværende Frederikbserg Gymnasiums gymnastiksal lå. Her faldt der 21. marts 1945 også en bombe. Teksten på mindetavlen har medvirket til en del debat om historisk korrekthed og følelser. (DB-fotos 6. november 2012).

Som man kan på kortet øverst på siden faldt der ingen bomber lige på det sted, hvor mindepladen er opsat på Ny Hollænderskole.



Links:


Information, 20. marts 2010 . Bogø . Film bl.a. fra 21. marts 1945 . Bogø . Omtale på Wikipedia