Citronen - Bogen om Jørgen

Mere om Citronen
Bent Demer skrev: "Bogen om Jørgen - Citronen" udgivet 1945 på Hernovs Forlag.



Noter fra bogen:


Jørgen Haagen Schmith født 18. december 1910. Førstefødte. Lykkeligt hjem på Ahlmanns Allé 34, Hellerup. (Fotos: Dines Bogø, okt. 2008 og feb. 2009).

Han fik to mindre brødre. Familien hørte til det bedre borgerskab. Familien håbede på at Jørgen ville få Embedseksamen og ansættelse i Statens tjeneste.

I 1919 døde hans far. Jørgen passede sine mindre brødre. Han var ikke nr. 1 i klassen i skolen og han lavede flere lidt grovkornede numre med lærere og naboer.

Han var spejder og han blev patruljefører.


De tre drenge havde værelse mod nord. Deres mor havde soveværelse mod vejen.


Jørgen Haagen Schmith ca. 12 år.

Som 12-13 årig tog han i skoleferien på tur med en skonnert, der sejlede til Belgien, England, Sverige og Finland. En skibsreder i familien havde arrangeret turen.

1925 var han efter moderens anbefaling 4-5 måneder hos pastor Blinkenberg i Skanderborg som landvæsenselev.

1926 tog han realeksamen på Øregaards Gymnasium og han startede derefter i lære 4 år i en isenkramforretning i det indre København. I den periode lærte han en ung pige at kende.


16. februar 2009. Til venstre Øregårds Gymnasium. Yderst til højre hjemmet (med den hvide gavl) på Ahlmanns Allé 34. (Foto: Dines Bogø).

Han syslede med skiltemaling, samaritergerning og i kælderen i Hellerup eksperimenterede han med krudtfremstilling. I haven skød han med luftbøsse.

Han var en kort overgang i en el-forretning for derefter at have mindre job som bilsælger, altmuligmand på rigmands-yacht, udlejning af højttaleranlæg og eget avisudsalg i en port på Strandvejen.

Han boede mange forskellige ydmyge steder.

Jørgen blev ansat som portner i Zigeunerhallen på Jagtvej. Han blev en meget værdsat medarbejder, da han hurtigt kunne løse akutte problemer. Han havde en god evne også til at klare mindre problemer med gæsterne.

I etablissementet blev han gode venner med Børge Rosenbaum (senere kendt som Victor Borge) og Wandy Tworek. I sommerperioden var han med, når kunstnerne f.eks. optrådte i Nordsjælland.

Han blev udnævnt til regissør og efter to år igen udnævnt, nu til overregissør.

Hans mor skulle rejse en sommer og han havde lovede, at komme fra Helsingør for at sige farvel. Han kom ikke med toget og sejlede derfor til Hellerup i robåd. Efter at have sagt farvel roede han tilbage.



Bent Demer omtaler en mindre episode på Østerbro Station. En tysk officersfrue skulle have et større antal kufferter fra sin taxa ned på en perron. Medens den tilkaldte drager et øjeblik stillede kufferterne fra sig, klistrede Citronen alle kufferterne til med en lille anti-tysk mærkat. Den tyske dame blev aldeles rasende og bandede fælt på sit modersmål. Drageren forsvandt og damen måtte selv slæbe kufferterne ned på perronen. Hun kom for sent til toget og måtte slæbe det hele tilbage for at køre retur til sit hotel.

I sommeren 1942 (DB: I København efteråret 1941) var han blevet gift med en pige, han havde mødt på en sommerturne med Wandy Tworek. Aktiviteterne i Zigeunerhallen var dalet og Jørgen blev tilbudt at fortsætte med arbejdet på nedsat løn, men han valgte at følge sin svigerfars anbefaling om, at blive altmuligmand på Citroën Fabrikken i Sydhavnen. Svigerfaderen var værkmester på Citröen. Ret hurtig begyndte han, at komme slibepulver i vognlejerne eller sukker i benzinen på de vogne tyskerne sendte til reparation på værkstedet. Det lykkedes ham også at anbringe hjemmelavet sprængstof i flere biler med det resultat, at der opstod en større brand på værkstedet. Tyskerne blev mistænksomme, men brandårsagen fandt man ikke.

I foråret 1943 henvendte han sig i Stjerne Radio i Istedgade 31 for at købe en radiomodtager. Han kom efter et par besøg i kontakt med de illegale folk, der holdt møde i forretningens beskedne baglokale. Det var medlemmer af den første "Holger Danske gruppe", som Jørgen var kommet i kontakt med.

23. juli 1943 angreb de 8 "Holger Danske folk" samt Jørgen Citröens værksted. Jørgen havde skaffet tegninger af virksomheden. 6 tyske vogne og 2 erobrede engelske kampvogne blev ødelagt. (DB: I.flg. Københavns Politis rapport er typen af køretøjer angivet forkert og skaderne stærkt overdrevet). Sprængstof-eksperten Smith var med. Han fik tilnavnet "Spræng-Smith" og Jørgen Schmith blev kaldt "Citronen", så der ikke skete forveksling.

Han blev far til datteren Anne, men fortsatte samtidig sabotageaktioner sammen med "Holger Danske".


Efter aktionen mod Forum besluttede gruppen, at man 10. september 1943 ville flygte til Sverige  via Taarbæk nord for København. Forsøget på at sejle fra Taarbæk Havn var ved at gå i vasken, da mange mennesker inkl. flere danske kystbetjente blandede sig. Flere gruppemedlemmer blev anholdt af tilkaldt dansk politi og resten søgte tilbage til København.

Det lykkedes medlemmerne enkeltvis at komme til Sverige (DB: Citronen ankom 19. september 1943), hvorfra flere dog hurtigt vendte tilbage til Danmark. Citronen kom tilbage omkring 18. december 1943.

Han blev hurtigt tilknyttet den nye Holger Danske gruppe. Han udarbejdede planer for angreb på Riffelsyndikatet sammen med kammeraten Bent Faurschou Hviid (dæknavn "Flamme" og senere omtalt som "Flammen").

Ved juletid 1943 kom Jørgen og Bent ind på Riffelsyndikatet ved at udgive sig for danske betjente. Det lykkedes dem at sprænge en afdeling, men en sabotagevagt havde taget indregistreringsnummeret på den taxi, de var ankommet i. Takket være hjælp fra dansk politi blev sagen forkludret og det lykkedes ikke, at opklare, hvem der havde foretaget sabotagen.



Citronen ville ikke gøre sin mor og hustru urolig, så derfor kontaktede ham dem ikke, men ved et tilfælde mødte han sin hustru og datter. (DB: Bodil boede i en lejlighed tæt ved Frederiksberg Svømmehal. En dag, hvor Citronen var inde på badeanstalten, blev Bodil kontaktet af en bademester, der sagde: "Deres mand er henne hos os. Hvis De skynder Dem, kan De faa et glimt at se af ham, naar han gaar". Bodil kontaktede sin mand, da han kom ud fra badeanstalten).

De besluttede at flytte sammen til et rækkehus i Ørholm nord for København. Via venner i Stockholm fik Jørgen sendt sine breve til moderen i Danmark. Medens han boede i Ørholm/Raadvad fik han kontakt til flere danske politifolk og han fik via sine forbindelser bl.a. en politiuniform.

En lokal madrasfabrik, som Citronen en søndag kom forbi, fik et hurtigt besøg af ham. Han havde tilfældigt en mindre portion sprængstof på sig. Fabrikken udbrændt og skaden løb op i millioner. Mere om rækkehuset i Ørholm Der opstod problemer med familiens Haagen Schmiths møbler fra rækkehuset i Raadvad. Flyttefolkene tabte et mindre skab. Da det væltede ud med håndgranater, maskinpistoler, andre våben samt 6 tyske uniformer blev Lyngby Politi tilkaldt. Politiet afhentede det hele og de turde kun udlevere våbnene til Jørgen. Uniformerne måtte han undvære. Efter den episode fik familien kun med besvær bragt møblerne til villaen i Charlottenlund.



Ingeborgvej 27 - Ejvindsvej 45


Huslejen kunne han ikke betale og derfor flyttede familien til en lånt villa på Eivindsvej (DB: Ingeborgvej 27) i Charlottenlund.

Ikke så langt fra Zone-stationen på Bernstorffsvej, hvor Holger Danskes gode kontaktmand Chr. Kisling var stationsleder. Den jødiske ejer af villaen (DB: Skræddermester Hertz Ginsburg og Sonja Ginsburg f. Jakobovitz), var med familien flygtet til Sverige. Villaen var via bekendte til ejeren stillet til rådighed for Citronen. Nyere luftfoto af villaen.


Ingeborgvej 27, Charlottenlund (tidl. adresse var Eivindsvej 45). Jørgen Haagen Schmith havde af sikkerhedsmæssige grunde ikke kontakt til sin hustru Bodil, da han kom tilbage til Danmark ultimo 1943. Bodil og Jørgen får på Frederiksberg kontakt med hinanden. Bodil tager med sin mand og senere bor de først illegalt Lyngby og så i villaen på Ingeborgvej.



Speditøren


I foråret 1944 kom Jørgen i kontakt med en ny transportorganisation. Gruppen havde oprindelig tilknytning til lægerne på Bispebjerg Hospital. Tidligere brugte man mindre både ved transporterne, men nu gik man over til at anvende større skibe, der kunne tage 20-30 flygtninge ad gangen. Personer, der ønskede at komme til Sverige, blev nu nøje undersøgt og deres ansøgning vurderet. Man ville ikke risikere fup-flygtninge, der også kunne udgøre en risiko for transportorganisationen.

I den periode, hvor Citronen både tog sig af transportopgaver og aktioner i Holger Danske, sov han ofte ikke i flere dage. I den lånte villa på Eivindsvej lå der våben i næsten samtlige rum.

Man skønner, at han i 1944 i skaffede 40-45 flygtninge til Sverige hver måned.

Han blev flere gange opdaget af Gestapo, bl.a. da han kørte i den stjålne Opel Kaptajn, men det lykkedes ham altid at forsvinde.

Citronens foretrukne forklædning var dansk politiuniform, men han kunne også være iført naziskjorte og -emblem.

Han hjalp også allierede piloter, der var skudt ned over Danmark. Inden de blev sendt til Sverige gav han dem ofte en sightseeingtur i København, hvor de beså bygninger, som tyskerne havde beslaglagt.

Da tyskerne begyndte at anvende sporhunde ved undersøgelser af skibene fandt Citronen på, at hælde petroleum ud over dækket, så hundene ikke fik færten af de skjulte flygtninge.

Efter nøje undersøgelse likviderede Citronen 12. maj 1944 på Frederiksberg Allé den 24-årige kriminalangesteltter Poul Einer Berthelsen.

En fyrbøder på et flygtningeskib truede sin kaptajn med at melde ham til tyskerne. Citronen opsøgte søfyrbøderen og gjorde ham opmærksom på, at en eneste antydning o.l. mere ville betyde øjeblikkelig likvidering.

Da en skibskaptajn var blevet stukket brugte Citronen meget energi på at advare skibskaptajnen. Det indebar bl.a., at han med stort besvær måtte rejse til Bornholm.

20. februar 1944 lykkedes det ham at afspille "Tipperary" fra taget af Richshuset på Rådhuspladsen. Tæt ved mange af de bygninger tyskerne dengang havde beslaglagt.

Frimurerlogen på Blegdamsvej blev angrebet 19. juni 1944. Flammen og Citronen, der sad i den første af tre vogne, deltog sammen med folk fra "Gruppe 44". En koordineringsfejl var bl.a. årsag til at aktionen gik helt galt.

I sommeren 1944 (DB: 19. juli 1944) hjalp han sin hustru Bodil med at komme til Sverige ombord på en fiskekutter. Datteren blev sat i pleje hos Bodils forældre.

I september 1944 var Flammen og Citronen flyttet til Raageleje hos familien Bomhoff. 19. september 1944 kørte Citronen sammen med Helmer Bomhoff til København for at afhente en Ford V-8, som politiet havde stillet til afhentning ved Politigården (DB: skaffet af politikommissær H.P. Andst, der havde nærtilknytning til Holger Danske). Det var en stjålet vogn som Citronen måtte efterlade nogle dage før, da han havde påkørt en taxa. Citronen var iført politiuniform og de kørte i Citronens foretrukne vogn, en sortmalet Opel Kaptajn, da de blev stoppet i Nørre Allé. Fortsættelse se her:

(DB: På et tidspunkt omkring årsskiftet 1943-1944 benyttede Citronen svigerforældrenes sommerhus ved Hvidovre Strandvej som illegalt skjulested).

I ovennævnte gennemgang er nogle få datoer og opl. ændret, så de stemmer overens med de faktiske forhold.



Forældre: Johannes Haagen Schmith (1878-1919) og Olga Amalie Petersen (1878 - 29. august 1952), gift 1908.

Brødre: Ole Haagen Schmith og Hans Birger Haagen Schmith.

Ægtefælle: Bodil Berg Jørgensen (10. maj 1922 - 1982, gift i København 29. oktober 1941.

Børn: Anne Elisabeth Schmith (30. august 1942 - 2001) og Lone Haagen Schmith (6. marts 1945 - 1984).




Jørgen Haagen Schmiths enke Bodil med Lone og Anne Elisabeth efter hjemkomsten fra Sverige. De boede nogle måneder i 1945 i det sommerhus i Hvidovre, som Bodils forældre ejede 1934-1947.