Jubilæumsår for Dragør Kirke

Artikel bragt i Amager Bladet 23. marts 2010

Maleren Chr. Mølsted har været meget flittig med skitseblokken.

Den dengang 22-årige Chr. Mølsted tegnede flere skitser fra Kirkevej og Kongevejen, da Dragør Kirke blev indviet.

Denne tegning viser Kong Chr. IX stående i døren til Kommandørboligen.

Bemærk flagstangen gennem taget på Kommandørboligen. Æresporten på Kirkevej kan kun svagt skimtes bag rytteren til venstre for Højerup.

Tegningen fik postmester og historiker Chr. Nicolaisen ved sit bryllup i 1894 af maleren Chr. Mølsted.

(Tegning har tilhørt Chr. Nicolaisens datter Else Arnbo).

I slutningen af april 2010 kan Dragør Kirke fejre 125 års jubilæum. Grundstenen er nedlagt i oktober 1882 og rejsegildet blev holdt året efter. Selve indvielsen fandt sted søndag den 26. april 1885.

Beboerne i Dragør havde før 1885 været henvist til kirken i Store Magleby. I Store Magleby var der oprindelig blevet prædiket på hollandsk (plattysk); men senere blev der også sunget og prædiket på dansk. Fra 1811 var kirkesproget udelukkende dansk. Stolesæderne i Store Magleby kirke tilhørte gårdejerne, men beboerne fra Dragør kunne mod betaling leje en siddeplads.

Indsamling

Daværende byfoged Isbrandt Petersen Schmidt har skrevet en meget detaljeret beretning om indvielsen. Det nævnes bl.a. at kirken og inventar kostede 64.000 kr. Rigsdagen og Dragørs bystyre havde bevilget penge; men de fleste penge var indsamlet ved privat initiativ blandt Dragørs beboere. Flere borgere havde desuden skænket inventar til kirkerummet.

Æresporte

I Nationaltidendes morgenudgave fra mandag den 27. april 1885 er begivenheden omtalt. Avisen hæfter sig ved, at den kongelige familie deltog og at Dragør på det tidspunkt ikke havde haft kongebesøg de sidste 30 år. Nationaltidende beretter videre, at der var opsat æresporte forskellige steder på den kongelige rute. Taarnby sogn havde opsat æresport på Amager Landevej ved sognegrænsen omkring Følfodvej. Hollænderbyen havde opsat en meget flot æresport i Hovedgaden.

På dagen - "De kongelige ankommer"

Den kongelige kortege gjorde et kort ophold ud for sprøjtehuset i Hovedgaden, hvor sognerådsformand Jan Isbrandtsen fra Store Magleby tog imod. I kortegen var kong Chr. IX, dronning Louise, tronfølgerparret og øvrige medlemmer af kongehuset.

Ved Dragør Kirke dannede medlemmer af forskellige foreninger espalier. De lokale piger og damer var iklædt deres farverige folkedragter. Alle honoratiores var på plads kl. 10.30, samtidig med at regnen stoppede.

Da man fra Dragør kirketårn havde set vognene på vej fra Store Magleby ad Kirkevej, startede kirkeklokkerne med at kime. Ved den daværende kommunegrænse ud for Stautz Allé, hvor der også var rejst en æresport og opsat flag-allé, blev de kongelige modtaget med klapsalver og hurraråb.

Indvielsen

Klokken 10.45 fortsatte kortegen med de to vogne videre til "Kommandørboligen" på Kongevejen 11, som i dagens anledning var indrettet til modtagelse af de kongelige herskaber.

Herfra gik man ad de flag- og guirlandtesmykkede veje tilbage til kirken, hvor kirkekomiteen, biskoppen og præsterne fra de tre Amagersogne, Store Magleby, Taarnby og Sundby, tog imod.

Kongefamilien, stiftamtmanden, birkedommeren og selvfølgelig byens borgere overværede derpå, at biskop B.J. Fog indviede kirken, og pastor Peter Henrik Barthold Baumann prædikede. Alle kirkestole var besat, og på midtergulvet stod mange af de foreningsmedlemmer, der havde paraderet på Kirkevej. Selve højtideligheden varede omkring to timer.

Ved grundstensnedlæggelsen og rejsegildet i årene før havde et hornorkester fra København spillet på kirkepladsen. Nu stod et hornorkester atter opstillet klar til at eskortere selskabet. Gæsterne skulle til frokost i Kommandørboligen. Kaptajn og lodsinspektør Møller havde velvilligt stillet bygningen til rådighed.

Egen kirke og eget sogn

Omkring kl. 14 returnerede kortegen til København og beboerne i Dragør havde nu fået deres egen kirke med ret til siddepladser.

Dragør hørte dog fortsat under Store Magleby kirkesogn, og først i slutningen af 1954, blev Dragør et selvstændigt kirkesogn.