Hærens Ballonkorps i Ballonparken


Artikel bragt i Amager Bladet 20. oktober 2009 Artikler - generelt Ældre fotos er udlånt af Islands Brygge Lokalhistoriske Forening og Arkiv.



Faste Batteri og Artillerivejs Kaserne

Omkring 1765 etablerede militæret sig mere permanent med et batteri på østsiden af Artillerivej. Anlægget blev betegnet ”Faste Batteri”. Der havde tidligere være flere forskellige mindre militæranlæg i området. I batteriet kunne Det Kongelige Artillerikorps afprøve forskelligt skyts ud over skydebanerne mod syd. Amagers vestkyst lå dengang langs nuværende Artillerivej.

Hundrede år senere blev der etableret et ”Nyt Batteri” øst for det gamle. Af hensyn til den nye bebyggelse på Islands Brygge flyttede man omkring 1905 skydning med tungt skyts til det nye anlæg. Batteriet, hvis rester man stadig kan se, blev nedlagt lige efter besættelsen. Nordøst for batteriet havde man i 1890 opført ”Artillerivejs Kaserne” til det regiment, der tidligere var indkvarteret på kasernen i Frederiksholms Kanal. I 1973 blev kaserneområdet med bygninger overdraget til Statens Serum Institut.


Begyndelsen af forrige århundrede. Indgangen fra Artillerivej til baraklejren. Det var før ballonhallen blev opført og begrebet ”Ballonparken” opstod.


Kronprins Christian (senere Kong Chr. X) på besøg i baraklejren.



Baraklejr og ballonhal

Rekrutter ved artilleriregimentet, der skulle træne i batteriet før Artillerivejs Kaserne blev opført, var om sommeren blevet indkvarteret i en teltlejr ved Artillerivej. Fra omkring 1870 begyndte man at opføre træbarakker til erstatning for teltlejren. Under 1. Verdenskrig blev der syd for barakkerne opført en større hal til opbevaring af observationsballoner for Hærens Ballonkorps. Mandskab, der skulle observere artilleriskydning fra ballonerne, blev indkvarteret i dele af baraklejren. Hele området blev senere kendt som ”Ballonparken”.

Indtil omkring 1955 lå der pistol- og geværskydebaner syd og øst for Ballonparken.


Lejren på Artillerivej. På skilderhuset står der ”Chr. IX”, så postkortet må være mere end 100 år gammelt.


Ca. 1918. En af de ballontyper, der blev anvendt af artilleriet til observation ved skydning. Ballonenheden blev genetableret 1948 og nedlagt igen næsten med det samme.

Dansk militær anvendte indtil midten af besættelsen bygningerne i Ballonparken. Tysk militær angreb også denne kaserne om morgenen den 29. august 1943. Flere danske soldater og en civil blev dræbt i forbindelse med angrebet.


I dag kan man stadig på forskellig måde finde spor af tyskernes tilstedeværelse i de mere end 1½ år, hvor e havde besat området. Det dansk forsvar genetablerede ballonenheden 1948-1949 under Hærens Flyvetropper, men i praksis fik den aldrig nogen betydning. På muren til Ballonhallen ses nogle af soldaternes markeringer fra 1944 og 1948-1949.

Kort tid efter befrielsen blev tyske flygtninge indkvarteret i området bevogtet af lokale modstandsfolk fra kompagni C1. 1. januar 1946 var der samlet indkvarteret 450 flygtninge i barakkerne og hallen. De 10 ballonerne, udstyr og køretøjer som Hærens Flyvetropper havde haft i hallen, var forsvundet i den periode, hvor Den tyske Værnemagt havde området, og den danske ballonenhed blev i praksis aldrig genoprettet.


1946. I årene 1945-1947 blev tyske flygtninge indkvarteret i barakker og ballonhal. ”Rygning forbudt”, der er malet på væggen, er en gl. markering fra tiden med observationsballoner.


1948. Da flygtningene var blevet sendt hjem eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland, påbegyndte Socialministeriet renovering af lejren. I baggrunden skimtes Politiskolen (opført 1943) på Artillerivej.



Et fristed for unge mænd



18. september 1948. Minister Johs. Kjærbøl inspicerer Ballonparken, der skal være hjemsted for 143 unge mænd fra provinsen, der skal studere i København. I baggrunden skimtes den 30 år gamle ballonhal.

18. september 1948 kunne boligminister og chef for administrationen af de tyske flygtningelejre Johs. Kjærbøl overdrage hele området til et ungdomskollegie. Der var indrettet plads til 143 unge mænd fra provinsen. De 30 træbygninger og en muret bygning (tidl. køkken) blev til ”Kollegiebebyggelsen Ballonparken”. At den tyske værnemagt havde haft området i mere end 1½ år var man ikke i tvivl om. På meget inventar var der stemplet ”Deutsche Wehrmacht”. Formelt afgav militæret først området i 1951.

I halvtredserne og tresserne var det ikke kun unge fra provinsen der kunne få et værelse. Nu hed området ”Københavns Kommunes kollegium for enlige unge mænd under uddannelse”. Den kommunale opsynsmand, der havde tjenestebolig i området i mange år, sørgede for at de unge mænd passede studierne og at de ikke blev lokket i uføre på værelserne af personer af det andet køn. Beboerne snød ham selvfølgelig. Man smuglede gæster ind bl.a. via en lille sti (kaldet Ho Chi Minh stien”), der går langs Artillerivej.



Ridehal og udlejning via en fond af bygningerne

I 1961 blev ballonhallen indrettet til ridehal og med udbygninger er den del af området fortsat i brug som ridecenter. Barakkerne i Ballonparken var fra 1963 ejet i fællesskab af Københavns Kommune og Staten. Fra 1971 var det en selvejende institution, der havde ansvar for udlejning af bygningerne i Ballonparken.

Fonden Ballonparken” overtaget området medbarakkerne med henblik på at sikre bygningernes fortsatte anvendelse til beboelse. I dag bor der omkring 150 personer i bebyggelsen, der primært ligger langs ”Hovedgaden”. Bygningerne i den sydlige fjerne ende af området op mod hallen benævnes ofte ”Sibirien”. Flere gange har der været brand i de ældre barakker og som en del af den nye aftale bliver bygningerne nu brandsikret.


”Hovedgaden” i Ballonparken 15. juli 2009 set mod det sydlige område, der af de lokale omtales som ”Sibirien”.


”Hovedgaden” i Ballonparken 15. juli 2009.


1999. Ballonhallen som ridecenter. (Foto: Hans Krog).


Artikler i Amager Bladet