Amager Bio, Amagerbrogade........Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt

Hvor mange biografer er der på Amager og hvor mange har der været? De fleste på Amager husker de fire store kendte: Amager Bio, Aladdin Teatret, Atlantic Bio og Merry-Teatret. Aladdin og Merry er tidligere omtalt.

Amager Bio - Dines Bogø
1988. Amagerbrogade 123. Amager Bio, som nu er kulturhus. (Foto: Bjørn Funch).



Amager Bio i dag


Amager Bio er ikke den nyeste af de fire store på Amager, der var Atlantic, der lå på Christianshavn.

Amager Bio ligger på Amagerbrogade 123, men er i dag ikke længere biograf, men salen er i dag et af Københavns største spillesteder.

Amager Bio - Dines Bogø
En smuk og formålstjenligt teater skrev aviserne ved åbningen i 1940. Fra den hvide facade ud mod Amagerbrogade fører en meget bred, hvælvet port ind gennem forhuset. I denne forhal med stribet terrazzo-gulvbelægning og lys puds på væggenne findes billetkontorerne.

Gennem store glasdøre med teaktræsrammer kommer man ind i en rummelig foyer. I teatersalen, der er uden balkon, er de 900 lænestole, betrukket med stof med indvævede amagerblå striber, undtagen de to første barnerækker, der er betrukket med kunstlæder.

Det stærkt skrånende gulv er vifteformet, så der er god udsyn fra alle pladser. Der er en lille forscene, der kan anvendes til kabaretoptræden. De store højttalere bag lærredet er dansk arbejde, leveret af Bang og Olufsen med talrige nykonstruktioner.


Amager Kulturpunkt oplyser, at der kan være op til 1.300 stående gæster i Amager Bio og at der under normale forhold afholdes ca. 200 koncerter om året.

Amager Bio - Dines Bogø
13. august 1933. Erik Johansen (1902-78) fra Shetlandsgade benyttede søndagen til at tage flere ruller film af facader på Amagerbrogade. Restaurant "Bon Esperance" lå 20 år tidligere på Amagerbrogade 28. Den billarsalon, der lå bag bygning, blev senere en del af forhallen i Amager Bio. (Fotoarkiv: SULFA).



Amager Bio under besættelsen


Det var Dansk Skolescene der fik bevillingen til Amager Bio, der viste den første film fredag den 1. november 1940.

Amager Bio - Dines Bogø
Under Folkestrejken juni-juli 1944 spillede Amager Bio den franske komedie "En kvinde forsvandt". Flere steder på Amagerbrogade havde Værnemagten opstillet artilleri. I Storkøbenhavn er der flere eksempler på, at der blev skudt på civilbefolkningen. (Foto: Frihedsmuseet).

Den nye biograf spillede en vis rolle under besættelsen. Operatøren, ingeniør Ove Soelberg (1903-87) fra Kaktusvej i Sundby havde kontakter til flere modstandsgrupper.

Amager Bio - Dines Bogø
Amager Bio salen ca. 1955. (Kort via SULFA).

Der blev opbevaret våben i biografen og ved særforestillinger viste man film med sårede soldater for at hærde mandskabet. Et rum i biografen var indrettet som skydebane. Soelberg fortalte, at når man havde skydeøvelser startede man en film og skruede ekstra højt op for lyden.

Amager Bio - Dines Bogø
7. maj 1945 i Store Magleby skolegård. En britisk soldat, der kom fra Københavns Lufthavn, havde "lånt" en efterladt tysk ambulance. Da han nåede til Store Magleby drejede han ind på skolen, fordi han havde opdaget, at der ikke var mange dråber benzin tilbage på tanken.

Her blev chaufføren bl.a. modtaget af modstandsbevægelsen's gruppeleder, biografoperatør Ove Soelberg (med cigaret), der lovede ham lidt brændstof.

Modstandsfolkene fik løfte af chaufføren om, at han ville komme tilbage medbringende hele "Montgomery's 8. arme (Ørkenrotterne)". Modstandsfolkene på Store Magleby skole havde fået at vide, at den tyske Marinekommandant på Dragør Fort, kun ville overgive sig til britiske tropper. Briterne kom dog først 11. maj 1945. Den britiske flyversoldat havde nok glemt, at fortælle i Kbh. Lufthavn, at han havde "lånt" et køretøj og afgivet for store løfter. (Foto: Poul Petersen).


Skuespilleren Kai Holm, der var tilknyttet Danske Skolescene, var bekendt med, hvad der foregik noget illegalt i Amager Bio.

Ove Soelberg var gruppeleder i en Sundbydeling. Delingen indgik i AMPA's kompagni A3, der fik kvarter på Store Magleby skole den 5. maj 1945. Soelberg var med alle steder, som man kan se af de mange fotos, der blev taget i befrielsesdagene.

Amager Bio - Dines Bogø
12. maj 1945. Et næsten perfekt foto af Montgomery's triumftog retur til lufthavnen. Man bemærker, at ruderne i radioforreningen stadig er beskyttet af træplader. Freddy Hansen havde flere forretninger i København. Han havde sommerhus i Dragør og bopæl i Sundby. (Foto. Frihedsmuseet).



Ny funktion


Der var skiftende ejere og i halvfjerdserne blev salen ombygget til Amager Bio 1 og 2.

Amager Bio - Dines Bogø
Foto er taget omkring 1. august 1941, kan man se ud fra den svenske film, der er på programmet. Her ser man tydeligt, hvordan indgangsforholdene var ved siden af villaen. (Foto: SULFA).

Da biografen lukkede i april 1986 var der efterfølgende planer om, at ombygge salen til supermarked. Projektet blev droppet og salen stod ubrugt i mere end 10 år.

Biografsalen blev i slutningen af halvfemserne renoveret for ca. 12. mill. kroner og siden 1997 har der været kulturhus på Amagerbrogade 123. Adressen og indgang er i dag Øresundsvej 6.

Amager Bio - Dines Bogø
23. juni 2019. Amager Bio?s sal markeret med gul ring. Til højre Øresundsvej med den tidligere skole. Amagerbrogade øverst med lidt af Eberts Villaby. (Foto: Kortforsyningen).

Er der så ikke mere biograf i salen. Ikke i den oprindelige betydning, men for 10 år siden havde SULFA, Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv indbudt til en særlig filmforestilling.

Amager Bio - Dines Bogø
31. oktober 2010. Jørgen Grandt, fra Sundby Lokalhistoriske Forening og Dines Bogø fra Dragør Lokalhistoriske Forening mødtes efter jubilæumsforestillingen. Jørgen Grandt havde før forestillingen fortalt om biografens historie.

Publikum så filmen "Sommerglæder", der netop havde premiere samme sted 70 år tidligere.

Det specielle for netop den film var, at mange af scenerne blev optaget på Amager, nærmere bestemt i Dragør.

Amager Bio - Dines Bogø
I 1999 lå den ældre bygning stadig på adressen, godt skjult. I 2002 blev der opført en ny ejendom på grunden. (Foto: Christian Nygaard Pedersen).



De tidligere biografer


I dag fremgår det ikke af facaden på Amagerbrogade 123, at der har ligget en biograf på stedet i 46 år. Kigger man lidt bag facaderne, ser man mange steder en tidligere biografsal.

Amager Bio - Dines Bogø
2017. Amagerbrogade 123. Mange har næsten helt glemt den ældre tilbagetrunke ejendom, der lå på stedet. Nu er der 10 andelsboliger, hvor der tidligere bl.a. var indgang til Amager Bio.