Del 4. Tragedien i Sorø 5. maj 1945...........Webmaster: Dines Bogø



Del 1. Del 2. Del 3. Del 5. ..... Dines Bogø ...... Del 6. Foredrag om tragedien Sorø: Generelt

Efterlysning i Sorø Avis 2011


Tv. 5. maj 1945. Venstres Folkeblad skriver, at man i Sorø samme dag (ca. kl. 13) har stoppet og dræbt Hipo-folk. (Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn). Th. 5. maj 1945. Fra Ringsted har man været hurtig med at fortælle om nedskyndingen af Hipo-folk til Ritzaus Buerau. Her gengivet i Fyns Tidende.



Ved 5-tiden om morgenen 6. maj 1945 var en gruppe modstandsfolk fra Sorø sendt til Ringsted, hvor de sammen med modstandsfolk fra Midstsjælland skulle mødes på Ringsted Dampmølle. Man forberedte en fælles aktion mod Schalburgkorpset på Ringsted Kaserne.


7. maj 1945 forlod Werhmacht Ringsted Kaserne. Ca. 130 Schallburgfolk, der blev efterladt, måtte overgive sig og lade sig afvæbne af modstandsfolkene.



Erik Clausens bror Helmer Christian Clausen og kammeraten Svend Sørensen var kørt til Ringsted 6. maj 1945, da de ikke havde hørt fra de de fire mand, der var kørt mod Korsør dagen før.

En af folkene fra Sorø, der var på Ringsted Dampmølle, fortalte, at de dagen før havde "nedlagt en bil med Hipo-folk" og de havde lagt mærke til, at den ene af folkene i vognen havde et mærke med "Hammer og Segl" i sin kasket.

Da Helmer Clausen hørte denne bemærkning spurgte han nærmere til den omtalte aktion mod de "såkaldte Hipo-folk". Hans bror Erik svarede nøje til beskrivelsen af manden med "Hammer og Segl" og med bange anelser kørte han og to kammerater straks videre til Sorø Sygehus. Her konstaterede de, at de fire, der lå på gulvet i kapellet var de fire fra kurérvognen fra Roskilde.

De tre mand fra Roskilde ville tale med den læge, der dagen før havde modtaget de fire mand for at høre, hvordan de var døde. De kunne ikke få lægen i tale og kredslægen de så talte med kunne eller ville ikke oplyse noget. På kommandantkontoret i Villa Pomona kunne man heller ikke oplyse noget.



Kammeraterne undersøger


Dines Bogø Dines Bogø
Tv. Modstandsfolkene Svend Sørensen og Helmer Clausen fra Roskilde i samtale med to piger, der fortalte om ulykken i Albertikrydset dagen før. Th. Udsnit af luftfoto ca. 1955 med den del af Sorø Sygehus, hvor de fire blev fotograferet. Ligene var anbragt i kapellet, der ses yderst til højre.

Flere gange var modstandsfolk fra Roskilde i Sorø for at få afklaret, hvad der var sket. Speicelt om, hvordan Børge Olesen døde og hvad han sagde inden han døde.

Da fire bevæbnede modstandsfolk fra Roskilde efterfølgende kontakter kredslægen i Sorø for at høre hans forklaring, føler denne sig så truet, at han besvimer.

Der bliver klaget og oberstløjtnant C.F. Løkkegaard i Roskilde tilkalder de folk, der har været i Sorø. Lodret ordre efter stærk påtale: "Der må ikke foretages yderligere selvbestaltede private efterforskninger".

Overtrædelse af denne ordre vil straks medføre fratagelse af armbind og våben samt øjeblikkelig bortvisning. Efterlysning. Avis 1/11-2011

De dræbte blev søndag 6. maj 1945 mindet ved gudstjenesten i Roskilde Domkirke og ved en appel i modstandsbevægelsens kvarter i Roskilde.

Børge Olesen og Knud Andersen var medlem af Roskilde Boldklub. Før en fodboldkamp i Roskilde Idrætspark 6. maj 1945, blev der holdt to minutters stilhed til minde om de to medlemmer.

6. maj 1945 i Ringsted blev alle modstandsfolk fra Sorø beordret til at aflevere de våben, de har taget fra de såkaldte "Hipo-folk". Bl.a. fandt man Erik Clausens maskinpistol, hvor der i skæftet var indridset "Lille Maren".

En modstandsmand fra Sorø måtte aflevere de sorte lange støvler, der var taget fra liget af den dræbte Falck-mand Børge Olesen.


6. maj 1945. Venstres Folkeblad. I løbet af formiddagen 6. maj 1945 blev der via højttalervogn givet besked i Sorø by om tragedien og flagene gik på halv midt i den almindelige glæde. (Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn).


Berlingske Tidende, 7. maj 1945. Børge Olesens bror kommis Noel Olesen overtog sin afdødes plads i kompagniet.

Noel Olesen var kommis i Brugsforeningen. Han hjalp bl.a. under besættelsen med opbevare illegale våben forskellige steder i forretningen.



Ud for ejendommen Slagelsevej 1, hvor vognen med de dræbte var blevet bragt til standsning, blev der lagt blomster og kranse.

Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø
Modstandsbevægelsen havde kvarter på Ringsted Dampmølle. (Fotos fra Ringsted Lokalarkiv).

6. maj 1945 kl. 15.30 startede kortegen fra Sorø Sygehus. De fire kister var anbragt på to lastvogne. Lokale modstandsfolk hilste kortegen. Mange lokale stod også Albertikrydset, da man der ville vinke til de allierede styrker, der passerede gennem byen. En lille britisk styrke med få køretøjer havde netop passeret, da kortegen med kisterne kom fra sygehuset.

Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø
Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø Dines Bogø

I Ringsted stod modstandsfolk ved Dampmøllen. Kortegen kørte ad Møllegade og rundt om hjørnet på Næstvedvej ud for Dampmøllen. Her blev kisterne smykket med flere blomster inden kortegen fortsatte gennem byen mod Roskilde. (Fotos fra Ringsted Lokalarkiv og smalfilm).



Dines Bogø
Søndag 6. maj 1945. Kortegnen er stoppet ud for Dampmøllen i Ringsted på vej til Roskilde. Embedslægen i Sorø havde ved 14-tiden udskrevet dødsattester efter at de afdøde var blevet identificeret bl.a. af greve Mogens Scheel fra Roskilde. Han fik af lægerne overdraget de afdødes personlige ejendele. Bemærk nummerplade på sidste lastvogn. (Foto fra bogen: Roskilde under besættelsen skrevet af Henning Bjørn Larsen).

Dines Bogø Dines Bogø
Tv. Modstandsfolk i gården ved Ringsted Dampmølle. Th. Gennem byen kørte Falcks højttalervogn foran kortegen. Fra højttalervognen udtalte redaktør Paul W. E. Svendsen, Ringsted Amtsavis mindeord. (Fotos: Ringsted Lokalarkiv).

Ved 17-tiden ankom kortegen med de to lastvogne med de fire flagsmykkede kister til Roskilde. Lotter og spejdere stod ved Spritfabrikken. Ved Modstandsbevægelsens kvarter på Thing- og Arresthuset blev lastvognene og følget modtaget af modstandsfolk, der var kommet fra deres poster rundt om i byen.

Dines Bogø Dines Bogø
Oberstløjtnant C.F. Løkkegaard (*) talte ved kisterne. Flere salmer blev sunget og pastor K. Kronn, Himmelev talte.

(* Løkkegaard, der efter sin militærtid var blevet forstander på Roskilde adelige Jomfrukloster, havde været under jorden et stykke og var netop tiltrådt igen som leder i Roskilde).


Knud Andersens båre blev ført til Himmelev. De øvrige tre blev ført til Østre Kirkegårds kapel, hvorfra Erik Andersens båre blev videreført til København.



Dines Bogø
Den sorte Ford V8 årgang 1937 fotograferet umiddelbart efter ulykken. (Fotoarkiv: Niels Gyrsting).


Privatfotos taget af den ødelagte vogn på værkstedet.


7. maj 1945. Folketidende. (Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn).



Dines Bogø
To af modstandsfolkene blev begravet på Roskilde, Østre Kirkegård. (Foto: Dines Bogø, 10. maj 2011)


Tragedien. Del 5.