Del 2. Tragedien i Sorø 5. maj 1945............Webmaster: Dines Bogø



Del 1. Del 3. Del 4. Del 5. ..... Dines Bogø ...... Del 6. Foredrag om tragedien Sorø: Generelt


Der er mindst fire versioner af, hvad der skete efter at vognen var startet fra Roskilde.

Version 1:

Interne spændinger mellem politiske modstandsgrupper i Roskilde bevirker, at "man" sender besked til Sorø om at nedkæmpe mandskab i en sort personvogn, der er kørt fra Roskilde mod Korsør. Det antydes i meddelelsen, at der er tale om fjender forklædt som modstandsolk. Denne version kendes både fra Roskilde, Ringsted og Sorø.

Version 2:

I Roskilde opstår der et rygte om, at formodede Hipo-folk, camouflerede som modstandsfolk, er stukket af i en sort bil. Man alarmerer Ringsted og beder dem stoppe vognen og undersøge forholdet. I Ringsted, når man kun, at se vognen passerer ud af byen i høj fart og fra Ringsted alarmerer man Sorø.

Version 3:

Intet rygte opstår, men i Ringsted ser man en sort bil, der måske kan være flygtende Hipo-folk. Man alarmerer Sorø Kommandocentral og beder dem undersøge forholdet, men beskeden bliver opfattet som om, at det er fakta, at der er tale om en vogn med Hipo-folk.

Version 4:

Vagtværnslederen på Ringsted Rådhus ringer til Ringsted Bykommando på Ringsted Dampølle og fortæller, at han har set to lastvogne med folk passerere forbi rådhuset. Fra Dampmøllen ringer man videre til Sorø Bykommando i "Villa Pomona", Alleen 25 og meddeler, at to formodede Hipo-vogne er på vej mod Sorø.


Tv. Ringsted Raadhus, maj 1945, da de britiske tropper passerede. (Foto: Ringsted Lokalarkiv). Th. Ringsted Rådhus 11. februar 2012. (DB's foto).


Ritmester Poul P. J. R. Sonne var leder af Bykommandoen, der havde kvarter på Ringsted Dampmølle. Herfra sendte han besked til Sorø om to vogne med Hipo-folk.

Dines Bogø: Jeg er overbevist om, at version 4 er den korrekte.



Vedr. meldingerne mellem Ringsted og Sorø.


Ritmester Sonne oplyser dagen efter ulykken, at han er helt sikker på, at han fra Ringsted Rådhus (*) fik melding om to lastvogne med Hipo-folk på vej mod Sorø. Denne melding lod han uden ændring i ordlyden gå videre til Sorø. Efterfølgende har han fra Sorø fået bekræftes, at de to lastvogne var nedkæmpet.

(*)
Nu afdøde Børge Lund, Ringsted har i 1988 oplyst, at han 5. maj 1945 var i politiets kommandocentral på Hotel Børsen, Torvet 1 i Ringsted. Det var her man modtog melding fra Roskilde om den omtalte Ford V8 og herfra videregav man meldingen. Han oplyser ikke noget om, hvortil man gav meldingen, men siger, at praksis var nabobyerne. Børge Lund nævner, at man forstærkede vagterne på hjørnet af Nørregade og Sct. Bendtsgade, da man ventede vognen ville passere det kryds. Samtidig siger han dog, at man ikke så den omtalte sorte Ford V8 og, at evt. forklædte Hipo-folk naturligvis ikke ville køre gennem byens hovedfærdselsåre? Så alene den detalje om, hvor melding fra Roskilde til Ringsted indløb, er der usikkerhed om.

På Sorø kommandocentral i "Villa Pomona" bekræfter man 6. maj 1945 Ritmester Sonnes melding, men der blev IKKE sagt andet end Hipo-vogne. Intet om lastvogne. Kl. ca. 13.40 meldte man fra Sorø retur til Ritmester Sonne i Ringsted, at en personautomobil med fire formodede Hipo-folk var nedkæmpet i Sorø. Man har naturligvis ikke meldt noget retur om lastvogne, da Kommandokvarteret var helt klar over detajerne i "Albertikrydset".



Rygter om "politisk baghold".


Lige siden maj 1945 har der verseret rygter om, at folkene i vognen blev dræbt af "politiske modstandere". Gruppelederen Erik Clausen, der sad i vognen ved siden af chaufføren, var stærk troende kommunist. De to andre fra Roskilde var i samme gruppe, men ikke særlig politisk bevidste.

At det skulle være borligerlige/liberale/socialdemokratiske kredse i Roskilde, der skulle have sørget for nedskydningen er fri fantasi. Men rygtet eksisterer stadig og svært at stoppe.

De forskellige politiske opfattelser var stærke også inden befrielsen, men man havde aftalt at samarbejde.



Dines Bogø
Modstandsbevægelsen havde kommandokvarter hos Thorvald Christensen (1899-1964) i villa "Pomona", Alleen 25, Sorø.

Under alle omstændighede besluttede lederen luftværenleder, kaptajn Bøving i Sorø Bykommando, "Villa Pomona", Alleen 25, at vognen skulle stoppes og undersøges. Kommandokvarteret lå lige over for sygehuset, få hundrede meter fra Albertikrydset.


Luftofoto taget 12. maj 1945. Kurérvognens rute indtegnet.

Han sender al disponibelt mandskab til krydset og han havde yderligere rekvireret flere politifolk under ledelse af overbetjent Lisberg fra Sorø Politistation. Der var også rekvireret modstandsfolk, der opholdt sig på Sorø Brandstation.

Da han selv når frem til "Albertikrydset" for at organisere styrkerne, ser han den sorte Ford nærmere sig i høj fart. Han når ikke at give yderligere ordre eller omgruppere folkene, der er gået i stilling (også med risiko for at skyde på hinanden).

Med kort varsel er det gjort klar til at give en formodet større fjentlig styrke en varm velkomst ved indkørslen til byen i " Albertikrydset" (Holbækvej / Ringstedvej / Slagelsevej / Alleen).


Maj 1945. Udsnit af området ved Albertikrydset.

A1 Hovedvej 1.
A Albertistøtten daværende placering midt i krydset.
M Møllegården, hvor bilen stoppede.
P Villa Pomona, hvor der var kommandokvarter.
K Kapellet på Sorø Sygehus, hvor man lagde de fire dræbte.


Tragedien. Del 3.